Husejere frygter milliontab

Hillerød Kommunes bud på jord til den nye bydel, Ullerødbyen ligger på en tiendedel af prisen for andre hushandler i området og også langt fra kommunens eget opkøb af en gård i Skævinge for 70 millioner kroner. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Den 1. november 2007 køber Hillerød Kommune for 70 millioner kroner jord ved Skævinge. Jorden skal bruges til at styre Skævinges udvikling, men fem dage senere vil kommunen kun betale en tiendedel af markedsprisen for jorden til den nye bydel Ullerødbyen vest for Hillerød, hvor syv grundejere er tvunget til at sælge til kommunen efter en beslutning om ekspropriationDet fremgår af Hillerød Kommunes bud til den uvildige instans Taksationskommissionen, der her i april skal afgøre prisen på Ullerødbyens jord. Syv private grundejere ejede jorden, indtil et flertal i Hillerød byråd besluttede, at de skulle sælge jorden til kommunen med virkning fra den 1. januar 2008. Nu bor de til leje hos kommunen i deres tidligere ejendomme, indtil Taksationskommissionen har afgjort sagen.- Den 29. august sidste år beslutter byrådet at ekspropriere. Den 1. november køber de jord for 70 millioner kroner i Skævinge, så jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at de kunne få sig selv til at spille ud med sådan et bud, siger rådgiver Peter Schou Andersen, der varetager interesserne for to af de syv berørte grundejere.Borgmester Kirsten Jensen (S) afviser dog, at de to sager kan sammenlignes.- I Skævinge købte vi et område, der var lokalplanlagt med blandt by- og landzone og byggeret, så man kunne gå i gang med det samme, og det har indflydelse på prisen, siger hun og er tryg ved at sagen afgøres af Taksationskommissionen.- Vi kommer med vores oplysninger, der tager udgangspunkt i området som landzone, grundejerne kommer med deres og Taksationskommissionen kender også prisen på de grunde, der er handlet i området, så kommissionen beslutter den rigtige pris, siger borgmester Kirsten Jensen (S).


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik