Hundredvis har fået forkert pension

Omkring tusind pensionister i Roskilde har fået udbetalt et beløb i pension, som ikke svarer til, hvad de skal have, skriver DAGBLADET Roskilde.

Det skyldes, at Roskilde Kommunes it-system ikke indeholdt de forskudsregistreringer, som er blevet foretaget på Skats hjemmeside. I stedet har kommunen været nødt til at bruge tal fra årsopgørelsen for 2008, hvilket i mange tilfælde har ført til, at forventningerne om en større udbetaling efter årsskiftet er blevet fælt skuffet. De manglende oplysninger om forskudsregistreringer blev opdaget i begyndelsen af januar, og siden har ni medarbejdere arbejdet ihærdigt på at opdatere tallene manuelt for cirka 4000 pensionsmodtagere. De første 3000 sager er gennemgået, men Iris Otte Thomsen, som er myndighedschef i pensionservice i Roskilde Kommune, kan ikke udelukke, at arbejdet først er afsluttet og alle fejl rettet før marts.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik