Hundested-snedkere hædret med flot pris: "Vi er vildt stolte"

Virksomheden Egeværk får Snedkerprisen 2019. Københavns Snedkerlaug skamroser de to møbeldesignere bag virksomheden.

Hvis man vil se et pragteksemplar på godt snedkerhåndværk, så kan man med rette stikke snuden forbi Hundested i Nordsjælland.

Her har Københavns Snedkerlaug netop valgt, at Snedkerprisen 2019 på 150.000 kroner skal gå til indehaverne af det lokale møbelsnedkeri Egeværk, Mette Bentzen og Lasse Kristensen.

Høj international klasse

Ifølge Københavns Snedkerlaug bliver der på værkstedet i Hundested skabt unikamøbler og brugskunst i høj international klasse, og Lasse Kristensen og Mette Bentzen har allerede skabt international opmærksomhed med udstillinger af Egeværks skulpturelle møbler i flere europæiske lande samt USA.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses skulpturen ORBIT som tidligere har været  udstillet ved COP24 i Polen.
Her ses skulpturen ORBIT som tidligere har været  udstillet ved COP24 i Polen.
Foto: Pressefoto

- I Københavns Snedkerlaug har vi været meget enige om at belønne Egeværk for deres formidlende indsats for det danske snedkerhåndværks traditioner.

- Prisvinderne Mette Bentzen og Lasse Kristensen har på overbevisende måde vist evne til at kombinere tradition og innovation i deres frembringelser, siger Mads Raaschou, oldermand i Københavns Snedkerlaug i en pressemeddelelse, hvor han samtidig fremhæver, at Egeværks kompromisløse tilgang til faget skaber respekt om det danske snedkerfag - også udover landegrænsen.

Stolt makkerpar

Prisvinderne står på skuldrene af de bedste danske møbeldesignere og den fornemme danske snedkertradition. De er begge uddannet ved PP Møbler, hvor de begge fik dansk møbelkunst og Wegner møbler ind under huden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Egeværk får prisen for blandt andet den høje kvalitet af deres raffinerede træarbejder.
Egeværk får prisen for blandt andet den høje kvalitet af deres raffinerede træarbejder.
Foto: Pressefoto

- Vi er vildt stolte over at modtage Snedkerprisen 2019, som er en fantastisk anerkendelse fra vores faglige bagland. Et bagland, der betyder alt for os. Hver dag trækker vi på de kundskaber, vi i vores læretid har fået overleveret af nogle af verdens bedste møbelsnedkere, siger de glade prisvindere, Mette Bentzen og Lasse Kristensen.

Snedkerprisen bliver overrakt til Egeværk på værkstedet i Hundested havn den 26. april.

Fakta om Snedkerprisen

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Københavns lufthavn

Lufthavnen fyrer igen medarbejdere

20200407-124606-L-1920x1279we

Byggede luksusboliger i Nordsjælland: 18 udenlandske arbejdere anholdt

aalholm_kirke.jpg

playKrig mellem præster og menighedsråd: "Jeg har det elendigt", siger formand

fiskeauktion

playFiskegrossist i vildrede efter mink-aflivning: Frygter at brænde inde med tonsvis fiskeaffald

Halsnæs

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere