Hundesag: Hjælpsomme danskere bestormer forening med tilbud

Kan jeg købe en af hundene? Kan vi blive plejefamilie? Dyrenes Beskyttelse får mange henvendelser om den triste labrador-sag

Sagen om de 25 vanrøgtede labrador-hunde, der nu er i Dyrenes Beskyttelses kærlige varetægt har vakt stor opmærksomhed, og organisationen bombarderes med spørgsmål om hundene. Det skriver de på deres Facebook-side.

Folk vil blandt andet vide, om de kan blive plejefamilie for en af hundene. Men det kan man ikke.

-Vi beholder hundene på Dyrenes Beskyttelses internat, hvor vi overvåger deres sundhed og trivsel, skriver organisationen. På samme måde vil de ikke love, at man kan købe en af de mishandlede hunde. Foreløbig er de ikke juridisk overdraget til Dyrenes Beskyttelse, og først når det er sket, vil de kunne formidles til nye hjem. Der vil dog - skriver Dyrenes Beskyttelse - blive stillet meget store krav til de nye ejere.

Det skyldes, at dyrene har manglet menneskelig kontakt, at de ikke har normal æde- og drikkeadfærd, og at de for eksempel ikke er vant til at komme udenfor.

Alligevel kan man godt hjælpe. For Dyrenes Beskyttelse har brug for en del ting til den store hundeflok.

-Vi mangler tæpper, hunde-dækkener og aktivitetslegetøj. Det modtages med kyshånd direkte på Roskilde internat, eller afleveres på sekretariatet på Alhambravej 15 på Frederiksberg. Hundene får det korrekte foder sponsoreret af Hills Pet Nutrition, så de får, hvad de skal bruge, lyder det.

Endelig kan man støtte hunderedningsprojektet økonomisk. For eksempel ved at sms´e HUND til 1277. Dermed støtter man med 50 kr.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik