Arkiv foto Foto: TV 2 Lorry

Hundelufter finder lig i Hvidovre

En hundelufter fra Hvidovre ved København gjorde lørdag formiddag et makabert fund. På spadsereturen med sin firbenede ven fandt hundelufteren nemlig en livløs person i et vandløb.

- Vi kunne konstatere, at der lå en person med hovedet under vandet i voldgraven ved Bymuren i Hvidovre, fortæller vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi.

Ifølge politiets foreløbige undersøgelser er der ikke noget, der tyder på, at der er begået en forbrydelse. Enten er der tale om en ulykke eller en person, som har taget sit eget liv.

- Vi arbejder i øjeblikket på at identificere vedkommende, som umiddelbart ikke har nogen papirer på sig. Nu er vi ved at sammenholde med de oplysninger, vi har, om bortgåede personer, fortæller vagtchefen.

Noget tyder på, at den afdøde er kommet til voldgraven på cykel. Kort fra vandkanten har politiet fundet en cykel, og der er et enkelt fodspor fra cyklen og ud mod vandet, hvor personen befandt sig.