Hun er kendt som 'Motor Mille', men Mille Gori kan så meget andet

Skuespiller og børnevært Mille Gori er hun gæst i Den Perfekte Fridag, hvor hun tager os med på den helt store teatertur.

Det er ikke ret mange, der ved det, men Mille Gori er faktisk uddannet i moderne dans fra Den Danske Scenekunstskole. 

quote Selvom det er en uddannelse, så laver de forestillinger ude på skolen og det er ikke alle der ved det, men de er faktisk åbne for offentligheden, og så koster en billet den nette sum af 30 kr

Mille Gori

Du kender hende måske som børneværten fra flere DR-programmer, men 'Motor Mille' har faktisk også taget en svensk uddannelse i akrobatik.

Lige nu er hun i gang med forberedelserne til familieforestillingen 'Til Verdens Ende', hvor hun spiller sammen med Youssef Wayne Hvidtfeldt i et stykke, der handler om venskab.

- Jeg kommer til at sige til ham, at jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad han gør, at han kan rejse helt til verdens ende, hvis han vil, og så går han, fortæller hun.

Mille Gori og Youssef Wayne Hvidtfeldt i Til Verdens Ende
Mille Gori og Youssef Wayne Hvidtfeldt i Til Verdens Ende
Foto: Nørrebro Teater

Mille, som hun også hedder i forestillingen, fortryder sine ord og må rejse ud for at finde sin ven igen.

Til Verdens Ende har premiere den 27. april 2019 på Nørrebro Teater.

Teater med historie

På sin perfekte fridag tager Mille Gori os med til Folketeatret, hvor hun første gang stod på scenen som skuespiller. 

- Det er et ret fascinerende teater, det har en ret vild historie, og så er det jo det folkelige teater, siger hun.

Se hele indslaget med Mille Goris perfekte fridag her

Folketeatrets historie går over 150 år tilbage i tiden. I slutningen af 1800-tallet blev det middelstandens teater, hvor også børn var velkomne i modsætning til Det Kongelige Teater, hvor der dengang adgang forbudt for børn under 10 år.

Teaterbilletter til 30 kr.

Andet stop på Milles fridag er Den Danske Scenekunstskole i København.

Her har hun selv gået på linjen for moderne dans, mens hun kiggede portrætterne af kendte skuespillere, som hænger på væggene.

Hun vil gerne opfordre folk til at tage derud og kigge.

 - Selvom det er en uddannelse, så laver de forestillinger ude på skolen og det er ikke alle der ved det, men de er faktisk åbne for offentligheden, og så koster en billet den nette sum af 30 kr, siger hun.

Milles anbefalinger

Emil fra Lønneberg 

Forestillingen spiller på Folketeatret frem til 16. dec.

Herefter tager forestillingen på turné. 25. jannuar Portalen i Greve - 26. januar Musikteatret Albertslund - 9. februar Musikteater Ishøj Kultur Café - 22. feb Aalborg og 7. marts i Vejen 

 

Afgangsforestillinger på DDSKS

Afgangsforestillingerne på Den Danske Scenekunstskole er for alle, og en billet koster 30. kr. 

Forestillingerne har som regel premiere i slutningen af november og spiller til starten af december. Du kan finde forestilingerne på ddsks.dk under menupunktet 'forestilinger og arrangementer.'

 

Helt Ærlig Mor

En podcast af Sisse Sejr-Nørgaard om at være mor i alt fra fødselsforberedelse til morkrop og iPad-tid. Du kan blandt andet finde podcasten på Spotify og Heartbeats.dk

 

Dagmar Teatret

Som egentlig er en biograf. Mille anbefaler den, fordi man kan tage kaffe med ind i salen, og fordi man sidder rigtig godt i sæderne.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik