De konservatives Rasmus Jarlov frygter, at resten af landet rotter sig sammen mod hovedstadsområdet. Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Hovedstadspolitikere frygter magtkamp med "jysk" folketing

De fleste folketingsmedlemmer er valgt fra kredse vest for Storebælt. Finansordfører frygter, at udligningsforhandlinger bliver til geografisk magtkamp.

FAKTA OM UDLIGNINGSSYSTEMET

Den kommunale udligning er det system, som fordeler penge mellem kommunerne ud fra befolkningens sammensætning og skattegrundlag.

Når regeringen i den kommende tid skal forsøge at nå til enighed om, hvordan den nye udligningsordning skal se ud, kan politikernes geografiske tilhørsforhold blive en faktor.

Og hvis geografien - og hvem man altså dermed kæmper for - udvikler sig til et afgørende punkt, står hovedstaden til at komme til kort, fordi størstedelen af landets folketingspolitikere er valgt i kredse vest for Storebælt.

Den konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov er bekymret ved udsigten til uenighed, der opstår på grund af geografi:

Jeg frygter, at resten af landet rotter sig sammen mod hovedstaden.

Rasmus Jarlov, finansordfører for de konservative

- Jeg frygter, at resten af landet rotter sig sammen mod hovedstaden, og at forhandlingerne bliver til en geografisk magtkamp mellem politikere, der er valgt forskellige steder i landet, siger Jarlov til TV 2 Lorry.

Samme bekymring har overborgmesteren i København, der tidligere i dag anklagede regeringen for at slå splid mellem hovedstadsområdet og resten af landet.

- Det er som om, regeringen i sin iver efter at please vælgerne uden for hovedstaden helt har glemt, hvad København er for en by og på forhånd har besluttet, at københavnerne skal betale gildet, siger Københavns overborgmester Frank Jensen, Socialdemokratiet, i en pressemeddelelse. 

Dermed tilslutter de sig koret af bekymrede hovedstadspolitikere, der kritiserer udligningssystemet.

I starten af måneden indrykkede 34 borgmestre fra hovedstadsområdet annoncer i blandt andet Politiken og Berlingske, hvor de under overskriften "Stop pengestrømmen til Jylland" udtrykte deres utilfredshed med fordelingen, der i 2018 sender 13,3 milliarder kroner fra hovedstadskommuner til jyske kommuner.

Læs også 34 borgmestre i fælles front: Vi vil ikke betale til Jylland

Skal sikre lokal forankring

Vi har et system, der sikrer politikernes tilknytning til et lokalområde, så magten ikke koncentreres i hovedstaden.

Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor

Men hvordan kan det egentlig være, at de fleste folketingspolitikere har et tilhørsforhold til Vestdanmark? For at finde svaret, er vi nødt til at se på Folketingets mandatopbygning.

Der er 179 mandater i Folketinget. Fire af disse er de såkaldt nordatlantiske mandater, der går til politkere fra Færøerne og Grønland.

De resterende 175 mandater er opdelt geografisk, og det er her, de fleste af dem havner uden for hovedstadsområdet.

Øst- Midt- og Nordjylland sender 60 personer i Folketinget. Fyn, Sydjylland og den del af Sjælland med øerne, der ligger uden for hovedstadsområdet (samt Roskilde, Køge og Greve) har 65 mandater. Hovedstadsområdet, der også inkluderer Bornholm, har 50 folketingspolitkere.

Mandatfordelingen udregnes gennem et matematisk formel, der tager højde for faktorer som indbyggertal, vælgertal og arealet af valgkredsen. 

Ifølge Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, har den jyske overvægt en teknisk forklaring.

- Da man startede det her system, så var idéen, at man ville sikre, at Folketingspolitikerne var lokalt forankret – at de var ude og mærke, hvor skoen trykkede. Derfor har vi et system, der sikrer politikernes tilknytning til et lokalområde, så magten ikke koncentreres i hovedstaden, forklarer Kasper Møller Hansen og fortsætter:

- Pointen er, at folketingspolitikerne netop skal kæmpe for deres kreds' interesser. 

Kommentator: En styrkeprøve

Folketingspolitikerne kommer til at skulle gå en slags politisk balancegang, når forhandlingerne om udligningsreformen går i gang, mener politisk kommentator. På den ene side anerkender politikerne vigtigheden af en stærk hovedstad, og på den anden side vil mange gerne vise deres bagland uden for hovedstaden, at der kæmpes for dem.

- Vi har jo før set eksempler på det, vi dengang kaldte for ”den jyske trafikmafia”, og i hele debatten om udflytning af statslige arbejdspladser har der også været en slags geografisk magtkamp, siger Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.

- Så det her bliver da helt sikkert også en slags styrkeprøve, siger han.

- Permanent jysk overrepræsentation

Mens valgforskeren mener, at vi har et velfungerende - omend lidt kompliceret - system til fordeling af mandater, så har andre politikere kritiseret det og kaldt det politisk skævvridende.

I 2016 satte den konservative folketingskandidat Lars Arne Christensen fra Helsingør-kredsen sig for at udregne, hvad der ville ske, hvis man fjernede arealet fra regnestykket.

Han kom frem til, at hvis man ændrede på fordelingen, så den kun sker ud fra antallet af stemmer, vil Hovedstaden få fire ekstra mandater, mens Sjælland-Syddanmark mister to og Midt- og Nordjylland mister to.

- Når der permanent er en jysk overrepræsentation i Folketinget, så forstår jeg bedre, hvorfor der kan være motorveje i Nordjylland og kystsikring langs vestkysten, samtidig med at vi hverken kan få udbygget motorvejen eller sikre vores kyster ordentligt i Nordsjælland, udtalte han dengang til Frederiksborg Amts Avis. Det lykkedes ham ikke at blive valgt ind i Folketinget.