03:37

De helt små børn i vores område får meget mere penicillin - end småbørnene på den anden side af Øresund. Faktisk udskriver de københavnske læger 3 gange så meget medicin til børn i 0-1 års alderen - som de skånske. Det viser endnu ikke offentliggjorte tal. Også børnene op til 6 år får mere penicillin end i resten af landet.

Hovedstadens spædbørn får langt mere penicillin end de skånske

De københavnske læger udskriver tre gange så meget medicin til børn under 1 år, end de skånske læger gør, viser endnu ikke offentliggjorte tal.

Man har forsøgt at reducere forbruget af penicillin blandt børn i både Region Hovedstaden og Region Skåne i de seneste fem år. 

Det er jo infektioner, som vi taler om. Og dem har børn rigtig mange af i de tidlige år. Det er bare meget sjældent, at penicillin vil have en virkning på de infektioner

Anders Beich, læge

Det blev besluttet for at ungå en stigende antibiotikaresistens i området, så børn og voksne ikke i fremtiden skal mangle livsnødvendig medicin i tilfælde af infektioner og sygdom. 

Forbruget er også blevet mindre på begge sider af sundet, men en ny og endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Herlev og Gentofte Hospital viser, at de helt små børn i Lorrys sendeområde får voldsomt meget mere penicillin, end spædbørnene på den anden side af sundet. 

Faktisk udskriver de københavnske læger tre gange så meget medicin til børn under et år, end de skånske læger gør, viser tallene, som TV 2 Lorry har fået indblik i. 

Læs også Sådan bekæmper Nordsjællands hospitaler antibiotika til børn

Det er en kendsgerning, der bekymrer praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich. 

- Det er jo infektioner, som vi taler om. Og dem har børn rigtig mange af i de tidlige år. Det er bare meget sjældent, at penicillin vil have en virkning på de infektioner, siger han til TV 2 Lorry, og uddyber:

- Derfor er det så vigtigt ikke at behandle noget, som man ikke får gavn af, men hvor man til gengæld får mere og mere viden om de negative sider. 

Læs også I nat sker det: Rigshospitalet indtager Sundhedsplatformen

Anders Beich oplever, at forældrene ofte er frustrerede og under tidspres for at komme tilbage på arbejdet.

Derfor vælger de at løbe til lægen, fremfor at blive hjemme med børnene. 

- Det betyder, at der er et generelt pres på sundhedsvæsnet, som skal se på en masse uskyldige infektioner. Derfor er der en risiko for at vi overbehandler.