Over de næste 12 år flytter omkring 177.000 til hovedstaden. Foto: Dennis Lehmann - Ritzau Scanpix

Hovedstaden vil vokse markant over de kommende år

En ny befolkningsprognose viser, at 177.000 nye borgere flytter til hovedstaden inden 2030. Det svarer til, at Odense flytter til København.

Hovedstadsområdet har gevaldigt vokseværk.

I løbet af de kommende 12 år ventes befolkningen at stige kraftigt. 

Det skriver Politiken på baggrund af en befolkningsprognose, som Region Hovedstaden har udarbejdet.

177.000 indbyggere ventes i denne prognose at flytte til hovedstaden, inden udgangen af 2030. 

Læs også Ny rapport: Biltrængsel stiger voldsomt i hovedstadsområdet

Lidt kafkask svarer det til, at hele Danmarks tredjestørste by Odense rykker teltpælene op og migrerer til hovedstadsområdet.

Ifølge Danmarks Statistik står indbyggertallet i selve København By til at vokse med 12 procent i løbet af de næste ti år.

Helt konkret betyder det, at befolkningstallet vil stige fra 777.816 til 871.153 i 2028.

Hovedstadsregionen er lige nu hjemsted for 1,8 millioner indbyggere. 

Læs også Cyklerne skal flytte ind på bilernes parkeringspladser