Hovedstaden vil lade patienter tjekke blodet selv

Region Hovedstaden er nu parat til at lade alle patienter, der selv kan checke deres blod få adgang til et apparat derhjemme. . Apparatet er målrettet patienter, der får blodfortyndende medicin, og som løbende skal checke blodet.

Med et apparat i hjemmet, så slipper patienterne for tidskrævende konsultationer på hospitalet, hvor de normalt får undersøgt deres blod.
Ledende overlæge på det projekt, der hidtil i mindre skala har
uddannet folk i at bruge apparatet derhjemme Jørn Dalsgaard
Nielsen vurderer, at der i region Hovedstaden lige nu er godt
12.000, som potentielt kan have glæde af et testapparat i
hjemmet. Og koncerndirektør i Region Hovedstaden Sven Hartling,
siger i dag til TV2 Lorry, at man nu vil fjerne ventelisten. I
øjeblikket er ventetiden, hvis man vil have et apparat på mere
end et år. .Sven Hartling tilføjer, at målet nu er, at man i
løbet af det næste år uddanner de patienter, som man vurderer
kan have glæde af at få apparatet derhjemme. .Derudover er
politikerne i Region Hovedstaden ifølge koncerndirektøren parat
til at finde de penge, der skal til , for at der bliver råd til
at købe apparater til dem, der skal have det derhjemme.