Håndværksrådet, der er
brancheorganisation for landets mindre og mellemstore
virksomheder, har sendt et spørgeskema ud til 2300 virksomheder
over hele landet, hvoraf godt 1100 har valgt at besvare
skemaet.Undersøgelsen viser, at i Hovedstadsregionen fik 75
procent af virksomhederne overskud i 2007, mens 25 procent af
virksomhederne fik enten et 0-resultat eller et underskud. I
region Midtjylland gik det noget bedre. Her fik 87 procent af
virksomhederne overskud, mens kun 13 procent fik et 0 eller et
underskud.-Det er overraskende, at Hovedstaden har klaret sig så
markant dårligere end resten af landet i 2007, siger cheføkonom
i Håndværksrådet, Jakob Brandt, til Helsingør Dagblad.- Man kan
sige, at Storkøbenhavn er en konjunkturvejrhane. Virksomhederne
i region Storkøbenhavn er meget service-orienteret og sælger
dermed direkte eller inddirekte til hjemmemarkedet. Og
hjemmemarkedet har især været afdæmpet på grund af de faldende
boligpriser, og det har så ramt Københavner-virksomhederne,
siger Jakob Brandt.Når det fortsat går godt i Jylland, er det
fordi, at de jyske virksomheder i højere grad er
industrivirksomheder, der sælger meget på eksportmarkederne. Og
på eksportmarkederne har der i hvert fald i 2007 fortsat været
fuld fart på den økonomiske udvikling og dermed gode
afsætningsmuligheder for virksomhederne.I Helsingør går det godt
for de virksomheder, der har svaret i undersøgelsen. Her har
otte ud af ni virksomheder - 88 procent - haft overskud i 2007.