00:41

Hovedstaden lægger græs til VM i golf for døve

Døve golfspillere fra hele verden er rejst til København for at deltage i VM

Dansk Døve-Idrætsforbund og organisationskomiteen er vært for 11. World Deaf Golf Championships, som afholdes i København i disse dage, og i dag begynder selve turneringen.

I Danmark er der registreret cirka 30 døve golfspillere, og til årets VM i Københavne er der deltagelse af en lang række lande, som har sendt deres landshold til den danske hovedstad. Turneringen foregår i Royal Golf Club, der ligger i Ørestad.

København er ifølge Dansk Døve-Idrætsforbund et perfekt sted til at afholde mesterskabet.

-Hovedstaden er porten til Skandinavien og er en af de sikreste og reneste byer i verden. København tilbyder en bred vifte af kulturelle oplevelser og fanatiske arkitekturer. Byen er også kendt som en af de mest miljøvenlige i verden med lav forurening, lyder det i en velkomst til de besøgende golfspillere.  

Under mesterskabet vil deltagere og gæster besøge København under en af de bedste tider på året i midten af sommerperioden med behagelige temperaturer og derved får golfbanen de bedste betingelser for at tilbyde en god oplevelse.

Turneringen slutter fredag eftermiddag.