Kommunerne i Hovedstadsområdet har flest borgere med sociale problemer. Samtidig sender de 14 milliarder til resten af landet i kommunal udligning. Hovedstadskommunerne er gået sammen i et samarbejde, de kalder "Stop Forskelsbehandlingen." De synes, at den kommunale udligning er blevet skæv, og at kommunerne omkring København sender for mange penge vestpå.
Større sociale behov end landsgennemsnittet
Værestedet Klubben i Helsingør hjælper folk med psykiske problemer, hjemløshed eller misbrug. En af brugerne er Dorte Ørnstrup Christensen:
- Jeg har jo mit netværk hernede. Her nogle mennesker, jeg kan snakke med, og som har prøvet det samme som mig, og som kan give mig nogle gode råd, som de også har brugt på sig selv, siger hun TV 2 Lorry.
Ligesom mange andre kommuner i hovedstadsområdet ligger Helsingørs sociale udgiftsbehov over landsgennemsnittet - helt præcis fire procent.
- Det betyder jo, at vi har mindre at gøre godt med til de udfordringer, vi har her i kommunen, siger Helsingørs borgmester, Bendikte Kiær, Konservative, til TV 2 Lorry.
Truet af lukning
I Klubben ved man alt om, at økonomien er stram. Så sent som i april måned var værestedet truet af lukning. Det blev dog reddet i sidste øjeblik. Hvis klubben ikke fandtes, ville livet blive sværere for mange af brugerne.
- Så ville der være mange af vores borgere, der ville gå endnu mere på gaden, siger Pernille Madsen, som er Centerchef for Særlig Social Indsats i Helsingør.
Hovedstadskommunernes samarbejdsorganisation, "Stop forskelsbehandlingen" påpeger, at 60 procent af borgerne i Hovedstadsområdet bor i en kommune, der har et socialt behov, der ligger højere end landsgennemsnittet. I provinsen er tallet 45 procent.
- Selvfølgelig skal der ske en eller anden form for udligning, men den er løbet løbsk. Man må bare forstå, at i hovedstadsområdet - for eksempel i en gammel arbejderkommune som vores - hvor vi har mange borgere med anden etnisk oprindelse - der har vi mange udfordringer. Og vi har brug for at få lov til at beholde vores egne penge til at løse nogle af de sociale udfordringer, vi har, siger Benedikte Kiær til TV 2 Lorry.
Netværk er vigtigt
På KFUM's cafe Parasollen i Vejle hjælper man de socialt udsatte, der ikke tilhører den tungeste gruppe.
- Vi serverer et rimelig billigt måltid varm mad, som man kan købe for 30 kroner. Vi er et dagligt tilbud for mange af de mennesker, der ikke har andre steder at gå hen, siger Parasollens leder Lillian Stephensen.
Formålet er at hjælpe brugerne med at få et socialt netværk.
- Jeg kommer ned og får dagens middag, og så har vi socialt samvær, siger John Bertelsen som kommer i Parasollen til daglig.
En af de andre brugere, Johanne Nielsen, bruger stedet på samme måde:
- Jeg kommer her for at have samvær med andre folk og ligesindede, siger hun til TV 2 Lorry.
Mindre socialt behov end landsgennemsnittet
I Vejle kommune er udgifterne til sociale behov fem procent under landsgennemsnittet. Imens udgifterne til udsatte altså er højere i Helsingør end i Vejle, så går udligningskronerne den anden vej. Helsingør skal af med 298 millioner, Vejle modtager 24 millioner. Vejles borgmester mener ikke, at man kan vurdere udligningsbehovet i en kommune alene ud fra de sociale behov.
- Hvis man lige tager et enkelt parameter ud, så vil du kunne finde 98 kommuner, der allesammen har et parameter, hvor de synes, at det er uretfærdigt lige i forhold til dem. Så man er nødt til at se det der med udligning som en helhed, siger Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen, Venstre.
- I forvejen kæmper vi for at holde budgetterne, for der bliver flere og flere, der kommer op i årene og har brug for hjælp, og der bliver også født flere børn. Derfor er vi hele tiden inde og lave besparelser. De besparelser skal vi jo skrue endnu mere op for, hvis vi skal aflevere endnu flere penge, siger Helsingørs borgmester, Bendikte Kiær, Konservative.
Skal sikre ens serviceniveau
Den kommunale udligning skal sikre, at der er nogenlunde samme niveau på tilbuddene til borgerne i landets kommuner. Først ser man på kommunernes indtægter. Hvor mange gode skatteborgere har de, der spytter i kassen? Så ser man på udgifterne, hvor mange børn ældre og borgere med socialeudfordringer har den enkelte kommune? Efter en kompliceret beregning tager man fra de kommuner med mange penge og giver til de der har mindre. Siden 2007 er udligningen væk fra hovedstadsområdet fordoblet fra 7 til 14 milliarder.
- Det er jo klart, at hvis man forventer, at man bare får løst problemerne, ved at man får mere i udligning, jamen så er der måske ikke det samme drive og incitament til at gøre en ekstra indsats, siger Benedikte Kiær.
- Det vil nok altid være sådan, at de kommuner, der skal levere noget ind på pladen, de synes det er ærgerligt, og de kommuner, der skal modtage noget, synes det er godt. Sådan er vi vel allesammen skruet sammen. Men igen hvis vi har den der snak, om den kommunale udligning overordnet skaber sammenhæng i Danmark, hvilket jeg tror det gør, så vil jeg håbe, at der er mange, der synes, at det er en god ide, at vi udligner i Danmark, siger Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen, Venstre.
