Inspirationsturene for de omkring 200 medarbejdere afvikles ad seks omgange. Foto: Region Hovedstaden / Presse

Billeder fra Grantoftegaard og Søris Foto: Region Hovedstaden / Presse

1 af 2

Hospitalskøkkener på inspirationstur til øko-omskoling

Hospitalskøkkenerne i Region Hovedstaden skal være mere økologiske. Derfor kommer alle medarbejdere på inspirationstur til økolandbrug, hvor de skal loære mere om de økologiske hemmeligheder.

Der skal være mere økologi til de mange patienter på hospitaler og de psykiatriske centre i Region Hovedstaden. Det stod allerede klart efter regionens budgetaftale 2017.

Her blev der afsat 5,6 millioner kroner, som skulle bruges til, at regionens hospitalskøkkener skulle omlægges til mellem 60 og 90 procents økologi. 

Læs også Sygehus erstattede dåsemad med grøntsager: Så faldt sygefraværet

En sådan omlægning vil blive kvitteret med det økologiske spisemærke i sølv - og målet er, at køkkenerne når procentsatserne i 2018.

Derfor bliver omkring 200 medarbejdere sendt til økologisk omskoling hos forskellige økologiske producenter og landbrug. 

Inspirationsturene for de omkring 200 medarbejdere afvikles ad seks omgange. Foto: Region Hovedstaden / Presse

Ifølge Region Hovedstaden vil omlægningen kræve "en stor forandringsproces i køkkenerne", da maden skal laves fra bunden.

Desuden skal opskrifterne justeres, så man undgår madspild og i højere grad bruger årstidens råvarer.

Flere hospitaler i Region Hovedstaden arbejder allerede nu med økologi, og på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har det blandt andet betydet, at man har ansat en kulinarisk leder, kokken Kenneth Weixø, der skal gentænke processer og opskrifter i hospitalskøkkenet. 

Læs også Hospital kæmper mod madspild: "Vi laver alt mad fra bunden"

Samtidig har man også ansat Mona Søby Jensen, der er koordinator for Bæredygtighed og Ressourcehåndtering.

- Vi undgår at bruge for mange råvarer samme dag, for det giver et større spild. I stedet arbejder vi med nogle af de samme råvarer hver dag og bruger dem på forskellige måder. Det vil sige, at de bliver tilberedt på forskellig vis, fortalte koordinatoren i april måned. 

Billeder fra Grantoftegaard og Søris Foto: Region Hovedstaden / Presse

For køkkenpersonalet i resten af regionen betyder omlægningen til økologi også, at der skal ny læring til.

Derfor vil personalet gennemgå en række AMU-kurser og temaworkshops, hvor de skal lære at håndtere den høje andel af friske økologiske råvarer korrekt, ligesom de skal producere retter fra bunden og minimere madspild.