Hospitalernes it-systemer var nede i flere timer

Alle Region Hovedstadens it-systemer er fredag morgen brudt ned.

Region Hovedstaden har fredag formiddag været ramt af et stort it-nedbrud. Det oplyser Region Hovedstaden til Ritzau.

Nedbruddet omfattede systemer som e-mails og hospitalernes store it-system, Sundhedsplatformen. Klokken kvart i 10 oplyste Region Hovedstaden på Twitter, at systemerne - med undtagelse af login-funktionen på Sundhedsportalen - er oppe at køre igen.

Region Hovedstaden bekræftede tidligere fredag formiddag, at der er et stort it-nedbrud, som rammer alle systemerne.

- Det er tale om et net-nedbrud, som også rammer Sundhedsplatformen, men det omfatter også eksempelvis mailsystemer, men lige nu mangler vi overblik over omfanget, sagde Annette ​Precht-Sparre, chefkonsulent i pressevagten i Region Hovedstaden, til Ekstra Bladet.

Ifølge DR skete nedbruddet omkring klokken 7.20.

Fejlen fundet og under udbedring

Regionens pressevagten sagde til Ekstra Bladet, at aflysninger af operationer kan komme på tale, hvis nedbruddet viser sig at være længerevarende.

- Vi er ramt af nedbruddet. Lige nu holder vi krisemøde og prøver at danne os et overblik. Status lige nu er, at vores nødprocedurer virker, og at ingen patienter er påvirket, sagde kommunikationschef ved Bispebjerg Hospital Else Wad Bjørn, til Ritzau.

Fejlen blev fundet kort før klokken 9 og var løst inden for en time.

Region Hovedstaden afviste over for Ekstra Bladet, at der er tale om et hackerangreb.

TV 2 Lorry har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Region Hovedstadens pressevagt. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik