Arkivfoto Foto: TV2/Lorry

Hospitaler prioriterer enestuer til de døende

Døende patienter tilbringer ikke deres sidste tid på larmende flersengsstuer eller hospitalsgangen. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det viser en kortlægning af indsatsen over for døende på landets sygehuse, som blev fremlagt på en national konference for palliation i går: 96 procent af sygehusledelserne og 87 procent af afdelingsledelserne svarer, at døende patienter "altid" eller "ofte" får enestue.

Forsker bag undersøgelsen, læge og ph.d. Lene Jarlbæk fra Palliativt Videnscenter (PAVI) understreger, at ledelserne selv har bedømt deres egen indsats: "Men det stemmer godt overens med min egen oplevelse som overlæge på en kræftafdeling på Odense Universitetshospital:

"Enestuer til døende og deres pårørende bliver prioriteret rigtig højt," siger Lene Jarlbæk.

Der skal være plads til de pårørende

Ifølge vicedirektør på Herlev Hospital Gitte Fangel skal der tages specielt hensyn til døende. Og målet om enestuer bliver endnu nemmere at opfylde, når nye sygehuse står færdige landet over.

"Døende er en særlig patientgruppe, og derfor er det vigtigt at skabe rum til hele familien. Det kan også være svært for andre patienter at ligge på stue med en, der skal herfra," siger hun.

Professor Mogens Grønvold, Københavns Universitet og forskningsenheden på palliativ medicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, tvivler ikke på, at hospitalerne har intentionen om enestuer til døende.

"Men kortlægningen viser ikke, hvor ofte det rent faktisk lykkes. Det kunne være interessant og vigtigt at gøre op," siger han.

Ca. 28.000 danskere dør hvert år på hospitalet

55.000 danskere dør hvert år - heraf omkring halvdelen i en hospitalsseng. Og selvom det primært sker på medicinske og kirurgiske afdelinger, viser undersøgelsen også, at tre ud af fire sygehusafdelinger møder døende patienter i deres arbejde.

"Derfor skal der også være en generel bevidsthed i hospitalsvæsenet om, at de her patienter findes inden for alle specialer og på alle afdelingstyper. Og det skal ligge i kulturen, at man yder en palliativ indsats alle steder for at øge livskvaliteten for de mennesker og deres pårørende," siger Lene Jarlbæk.

Kortlægningen er udført blandt alle Danmarks 32 sygehusledelser og 318 af landets 410 afdelingsledelser. Og den viser, at der er plads til forbedringer i indsatsen. Blandt andet fortæller 74 procent af afdelingsledelserne, at der ikke følger ekstra ressourcer med til at yde en indsats over for døende.

Der skal følge penge med behandlingen

"Der er rigtig mange i personalet, som gerne vil gøre det godt for patienterne, men det kan være svært i en dagligdag, der er hårdt hængt op på økonomi og ydelser, at få tilkæmpet sig plads til at yde en basal palliativ indsats. Men man bliver nødt til at anerkende, at pallitation er en ydelse på lige fod med andre. Og der skal følge ressourcer med," siger Lene Jarlbæk.

Mogens Grønvold peger på, at der på hospitalerne i disse år er kommet mere fokus på, at pleje af døende kræver en særlig professionel indsats. Men det står i stærk kontrast til den øgede effektivisering, der skyldes, at behovet for behandling hele tiden stiger.

"Der er jo et ekstremt pres på landets sygehusafdelinger, så virkeligheden er, at personalet får mindre og mindre tid pr. patient. Og den modvind er man oppe imod, når man forsøger at gøre noget bedre, som tager meget tid. Og der er brug for tid, når man har med døende at gøre."

Herlev Hospital åbnede et sengeafsnit til døende - et såkaldt palliativt afsnit - med fem senge for knap et år siden. Og det er med til at skabe fokus på pleje af døende på hospitalet, mener vicedirektør Gitte Fangel:

"Personalet på den lille afdeling kan jo ikke passe alle hospitalets døende patienter, så udfordringen er at få afdelingens viden ud til resten af hospitalets afdelinger."