Hvis en patient ikke taler dansk, må der ringes efter sproghjælp i form af en tolk. Men kun i ét ud af fem tilfælde bruges der en videotolk på hospitalerne i Region Hovedstaden. Det viser en opgørelse, som P4 København har modtaget af Region Hovedstaden.
Sidste år brugte regionens hospitaler over 11 millioner kroner på fremmødte tolke, imens der kun blev brugt omkring to millioner kroner på videotolkning.
Det er tilfældet, selv om flere eksperter mener, at videotolkning har en række fordele for patienterne. Det gælder både i forhold til tid og eventuelle ønsker om anonymitet.
- Hvis nu patienten ikke vil genkendes, så kan vi bare slukke skærmen og fortsætte som en telefontolkning. Det kan man jo ikke, hvis der står en tolk i rummet, siger Helge Kjersem, der er ledende overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.
Region Hovedstaden forventer at bruge videotolkning mere i fremtiden.
- Der er klare fordele ved videotolkning, og derfor er det også et indsatsområde, der skal øges i Region Hovedstaden. Lige nu er prisforskellen mellem videotolke og fremmødte tolke ikke særlig stor, men vi forventer at et nyt udbud vil give en mere tydelig prisgevinst i de kommende år, siger koncerndirektør Svend Hartling fra Region Hovedstaden til P4 København.
Den strategi støtter sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet Michael Bech:
- Der er en betydelig gevinst at hente på det her område. Både i forhold til prisen, men også i forhold til besparelserne ved at have kortere samtaler ved hjælp af videotolke, siger han til P4 København.
I Region Hovedstaden er der på hospitalerne opsat 300 apparater til videotolkning.
