Hospitaler frygter udsultning

Det er farligt, hvis regeringen vælger udelukkende at binde regionernes anlægsbudgetter op på investeringer i nyt sygehusbyggeri, mener Hillerøds hospitalsdirektør. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

40 procent af de 25 milliarder kroner, som regeringen foreløbig har givet tilsagn om til investeringer på en række hospitaler, skal findes på de fem regioners almindelige anlægsbudgetter. Og når regeringen til næste år fordeler de sidste ti milliarder kroner til opgradering af det danske sygehusvæsen, så vil de fire milliarder kroner også skulle tages fra regionens egne anlægsbudgetter.
Men det er rigtigt kritisk, hvis regionernes anlægsbudgetter i mange år frem udelukkende bindes fast til de projekter, som regeringen ønsker fremmet og bidrager til, siger nu Martin Gregersen, adm. direktør på Hillerød Hospital:
- Foreløbig er der givet tilsagn til 11 hospitaler, mens cirka 30 hospitaler ikke får midler. Hvis man binder regionernes anlægsbudgetter til nyt sygehusbyggeri, kan regionerne ikke prioritere, og i sidste ende kan man ikke indfri løfterne om bedre behandlinger på en lang række hospitaler.
Hillerød Hospital er et af de hospitaler, der ikke i første omgang fik tilsagn om andel i midlerne fra regeringens kvalitetsfond. Bindes regeringens kvalitetsfondsmidler og regionernes anlægsbudgetter til nybyggeri, kan heller ikke Frederikssund og Helsingør forvente nogle anlægsmidler i mange år frem.
- Uanset hvad udfaldet af regeringens investeringer i nyt hospitalsbyggeri bliver, er der behov her og nu for investeringer i en tiltrængt forbedring af hospitalets fysiske rammer og tekniske infrastruktur, siger Martin Gregersen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

den lille havfrue

Chefredaktør dømmes for at dæmonisere Den Lille Havfrue

Nicolai 2 pix

galleryNicolai med Tourettes fik tæv på gaden: "Jeg vil ALDRIG gemme mig væk"

luftfoto af københavn

Trods udflytning: Hovedstaden har flere statslige arbejdspladser

20201121-123911-L-1920x1278we

playTraktor-demonstration risikerer at blive supersprederevent, siger eksperter

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere