Hospital vil være nyt bycenter

Når Hillerød Hospital frem mod 2012 efter planen skal moderniseres for 1,6 milliarder kroner, så sker det først og fremmest for at sikre den bedst mulige kvalitet i behandlingen af patienterne. Men hospitalets direktion har udviklet en vision om et hospital, der også åbner sig op og bliver et dynamisk kraftcenter for den omkringliggende by.

- Med 4500 ansatte er hospitalet en dynamo, der
kan give basis for småbutikker, cafeer og et attraktivt bymiljø,
som også kan komme byens andre borgere til gavn, siger
hospitalsdirektør Martin Gregersen, der mener, at
moderniseringen kan få bugt med de trafikale forhold og
parkeringsproblemerne, der i dag præger hospitalets nærområde.
Da Hospitalsplanen for Region Hovedstaden blev vedtaget sidste
år, lød udtalelsen fra hospitalets ledelse og medarbejdere
ellers, at man burde overveje at bygge et nyt hospital uden for
byen. Men nu lyder andre toner.- Vi er blevet mere opmærksomme
på, at der i udlandet er rigtigt mange spændende erfaringer med
at omdanne gamle hospitaler til nye byhospitaler. Der har været
en trend til blot at bygge nyt fra grunden på en bar mark, men
der kan man ikke få samme dynamik og samspil med byen frem - og
vi synes, denne vision er ambitiøs og spændende. Hillerød
Hospital rummer en fantastisk viden, som kan udnyttes til
udadvendt sundhedsrådgivning og uddannelse, og så har vi
samtidig bygningsfaciliteter til formålet. Og det er i den
forbindelse en styrke, at hospitalet ligger i byen, siger Martin
Gregersen. Hospitalsdirektionen skal nu præsentere sin vision
over for Region Hovedstadens koncerndirektion og sandsynligvis
på et senere tidspunkt for regeringens ekspertudvalg, der skal
udtale sig om, hvilke hospitalsprojekter der bør have del i de
milliarder, regeringen har lovet til at modernisere og bygge
hospitaler for.Vejen fra vision til virkelighed går også over en
bred kontakt til det omgivende samfund. - Vi vil involvere
borgere, patienter og medarbejdere og oprette brugerpaneler,
foretage fokusgruppe-interview og i det hele taget gå i dialog
med vores omgivelser, siger Martin Gregersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik