Hospital opretter eget vikarbureau

Slut med dyre vikarer - Nordsjællands Hospitaler laver eget vikarbureau For et år siden levede 52 private bureauer af at levere sygeplejersker til sygehusene. Alene de nordsjællandske sygehuse brugte i 2007 43,8 millioner kroner på vikarer. Nu er det oppe på 103 bureauer. Det skal være slut med de fordyrende honorarudgifter, og derfor er Nordsjællans Hospital gået i gang med at etablere en egen intern vikar-formidling.

Det offentlige sygehusvæsen er i stigende grad
blevet belastet af udgifterne til vikarbureauernes honoraer. Det
skal være slut nu. Helsingør Dagblad kan i dag fortælle, at de
tre sygehuse under Nordsjællands Hospital - Hillerød,
Frederikssund og Helsingør - er gået i gang med at etablere
"Intern Vikarservice", som det vil blive kaldt med et navnevalg,
der skal lægge distance til betegnelsen "vikarbureauer", ifølge
vicedirektør på Helsingør Hospital, Bente Drachmann. Om
baggrunden forklarer sygehusdirektør Torben Ø. Pedersen: - Det
er jo ærgerlige penge at give ud til vikarbureauerne, at vi
betaler en sygeplejerske én løn, at hun siger op for at tilmelde
sig et vikarbureau for at få mere i løn for at udføre det samme
arbejde, og at bureauet så lægger et honora oven i, som vi også
skal betale. I realiteten får vi intet for honoraet, og det er
derfor, vi nu laver vores interne formidling, siger han til
Helsingør Dagblad. Lige ud af vinduet Enkelt forklaret med et
fiktivt eksempel: Hvis en sygeplejerske får 150 kroner i timen
som sygehusansat, og hun kan få 175 hos vikarbureauet for at
besætte samme stilling, så ender regningen inklusive honora på
200 kroner i timen, når den ligger på Torben Ø. Pedersens bord.
Samme arbejde udført til en merbetaling på 50 kroner, hvor de 25
blot betaler ekspeditionen for at gå omvejen. - Det er lige
præcis baggrunden for, at vi arbejder på at få vort eget interne
vikarbureau. - Jeg ville godt kunne give enkelte de 25 kroner
mere i timen, men så ville de måske alle sammen komme og true
med, at de vil gå over til vikarbureuerne, hvis de ikke også får
25 kroner mere i timen, og jeg har jo et samlet budget at
overholde. - Men gennem vikarbureauerne skal vi ikke bare betale
sygeplejerskerne mere i løn. Vi skal også betale honoraer, som
vi i realiteten ikke får udført arbejde for, siger
sygehusdirektøren. Senest 1. juli 2009 Nordsjællands Hospitaler
har nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave at formulere
konstruktionen for den interne vikarservice, og
vicesygehusdirektør Bente Drachmann repræsenterer Helsingør
Hospital. Gruppen holdt i går sit blot andet møde, så
etableringen er i sin første spæde fase. - Region Hovedstadens
strategi er at få stoppet anvendelse af vikarer hentet hos
bureauerne næste sommer, og derfor har vi sat starten på det
nordsjællandske "Intern Vikarservice" til senest den 1. juli
2009. - Meningen er at give kontiunitet i vikarformidlingen, men
selvfølgelig også at spare penge, siger Bente Drachmann.
Misundelse skal undgås En af de svære opgaver er at undgå den
misundelse, der kan opstå blandt de fastansatte ved, at
kollegerne fra sygehusenes eget vikarbureau vil kunne opnå
højere løn. - Jeg mener godt, vi kan klare det problem.
Vikarerne drives lige så meget af det at være fri fugle, der
søger afveksling, og det vil vi jo kunne tilbyde inden for hele
Hovedstadsregionen. Intern Vikarservice blive netop internt. Det
er ikke sådan, at det offentlige sygehusvæsen skal ud og tilbyde
vikarer til de private sygehuse i lighed med de 103
vikarbureuaer. - Nej, det skal vi ikke, lyder det i en latter
fra vicedirektøren på Helsingør Hospital. Hvor stort et beløb,
man forventer at kunne spare på honorarudgifterne til
vikarbureauerne, er ikke gjort op.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik