Hørsholms økonomi er til rotterne

De besparelser, Hørsholm Kommune netop har vedtaget i budgettet for 2009-2012, er ikke nær nok. Der skal spares yderligere 50-60 millioner kroner årligt senest fra 2011, skriver Frederiksborg Amts Avis.

De økonomiske udsigter i Hørsholm Kommune er nu så dårlige, at borgmester Uffe Thorndahl (løsgænger) blandt andet foreslår at sælge Hørsholms Kulturhus Trommen. Han vurderer, at kommunen yderligere skal spare 50-60 millioner kroner om året ud over de nedskæringer, kommunens politikere allerede har vedtaget i budgettet. Det fremgår af et notat, han uddelte til kommunens partier under budgetforhandlingerne i slutningen af september.Blandt andre løsninger foreslår De Radikale i Hørsholm, at kommunen slet og ret sælger Rungsted Havn til private investorer, mens Uffe Thorndahl drømmer om, at hans kommune skal aflevere færre penge i udligning til fattigere kommuner.- Senest fra 2011-2012 skal vi have besparelser for 50-60 millioner kroner. Vores problemer hænger meget sammen med udligningsordningen. Var udligningsordningen bare 10 procent mindre, ville vi kunne undgå alle de her besparelser, og så havde vi været forskånet for de her ting. Men det økonomiske pres fra regeringen er sådan, at hvis vi skal have det til at fungere, må vi tage en lang række servicereduktioner, siger Uffe Thorndahl.Fraregnet statstilskud betaler Hørsholm Kommune 420 millioner kroner i udligning i 2009, oplyser kommunen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik