Hørsholm vil hente børn i nabokommuner

Manglen på børn i institutionerne i Hørsholm, får nu kommunens politikere til at lede efter børn på den anden side af kommunegrænsen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

For lave børnetal og mange børn i private institutioner giver for mange ledige pladser i Hørsholms kommunale daginstitutioner. Ved at indrykke annoncer for kommunens institutioner i lokalaviser i andre kommuner håber Hørsholm Kommune at kunne tiltrække flere børn til daginstitutionerne.

- Hvis du nu bor i Lyngby for eksempel og arbejder i Helsingør eller omvendt, så ville det være naturligt, at du kunne lade dine børn komme i en institution i Hørsholm, siger det konservative medlem af Børne- og Skoleudvalget Thorkild Gruelund.

Han bakkes op af den socialdemokratiske udvalgsformand Pernille Schnoor.

- Den eneste mulighed lige nu er at skaffe nogle børn udefra. Man kunne også forestille sig at prøve at samarbejde med Københavns kommune, så de kan få passet deres børn uden for byen. Vi skal bruge alle de muligheder, vi har, siger Pernille Schnoor.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik