Hornbækbanen: BaneDanmark afviser signalkaos

BaneDanmark afviser tekniske fejl på Hornbækbanen.

Efter flere borgere har klaget deres nød om fejl på Hornbækbanen, har Banedanmark nu undersøgt bomme og signaler på banen.

Og BaneDanmarks konklusion er klar: Der er ikke fejl i systemerne.

Konklusionen står i skærende kontrast til borgernes videoer af bomme, der ikke går op og historier om bomme, der tilmed ikke går ned. 

Bommene ved jernbaneoverskæringerne på Hornbækbanen fungerer ikke ordentligt - og det skaber livsfarlige situationer

Derfor arbejder BaneDanmark videre med at finde fejl på banen.

Holder fortsat øje

- Vi tager sikkerheden yderst seriøst og arbejder fortsat hårdt på, om vi kan finde eventuelle fejl i systemet, siger Christian Munksgaard, områdechef i Banedanmark.

Det er specielt ved Sautevej, at BaneDanmark fortsat holder et vågent øje med signaler og bomme. 

Men indtil overgangen dér er undersøgt til bunds, beder BaneDanmark om borgernes tålmodighed.

- Vi vil gerne appellere til, at borgere og trafikanter respekterer overkørselsanlægget og ikke forsøger at krydse det, selv om bommene er nede i længere tid end normalt. Det er ulovligt, og kan være forbundet med livsfare, siger Christian Munksgaard.

På Hornbæk-banen mellem Gilleleje og Helsingør har der gennem længere tid været signalfejl.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik