Horesta efter dom i Jane-sagen: Det kan betale sig at sige fra

Det er et vigtigt signal til alle erhvervsdrivende, at man kommer i fængsel for afpresning.

Sådan lyder det fra Horesta, hotel og restaurationsbranchens organisation. Det sker efter, at en 19-årig er blevet idømt otte måneders fængsel for afpresning af en værtshusejer på Café Viking i København.

Læs også: Café Vikings plageånd i retten

Sagen fik stor medieomtale, fordi værtshusejer Jane Pedersen nægtede at betale afpresseren. Hun valgte i stedet at stå frem og afsløre de mafialignende metoder, hun havde været udsat for.

Og i Horesta håber de, at dagens dom vil få andre restauratører og værtshusejere til at gøre som Jane Pedersen.

Det siger Katia K. Østergaard, der er administrerende direktør i Horesta.

- Det har meget stor signalværdi, fordi det viser restauranterne, at det kan betale sig at stå frem, hvis man er udsat for afpresning. Politiet tager det alvorligt, og det kan føre til domsfældelse for dem, der står bag den alvorlige afpresning, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik