Homoseksuelle kritiserer Pride Parade

I dag går den årlige Copenhagen Pride Parade med over tusindvis af homo-, trans- og biseksuelle gennem Københavns gader. Meningen er at markedsføre København som de homoseksuelles fristad med fest og farver. Men ikke alle mener, at der er noget at fejre.

"Den giver et indtryk af, at der ikke
er mere at kæmpe for og giver et ensidigt billede af, hvordan
det er at være homoseksuel. Jeg føler mig udstillet og gjort til
et underholdningsprodukt," fortæller 27-årige Mads til
Information. Han er aktiv i græsrodsgruppen Queer Jihad, som
kæmper mod alle former for diskrimination og undertrykkelse af
minoriteter. Mads er homoseksuel og har flere gange oplevet de
såkaldte hate-crimes på egen krop. Folk har kastet æg på ham og
kaldt ham 'ulækker' og 'bøsserøv.' Han ønsker ikke stå frem med
efternavn, fordi han frygter at blive udsat for yderligere
hate-crimes. De homoseksuelle fester i dag i paraden, 'fordi de
kan.' Hermed mener arrangørerne af festlighederne, Copenhagen
Pride, at Danmark er førende, når det gælder accept af
homoseksuelle, og det bør man være glad for. Men det er Mads
ikke enig i:"Jeg skal ikke være taknemmelig over at blive
accepteret som et menneske. Jeg bliver mødt med homofobi hver
dag. Det tror jeg, de fleste homoseksuelle gør," siger Mads til
Information.
Han bakkes op af netværket, der kalder sig Initiativet Bash
Back:"Vi finder det provokerende, at homoseksuelle får at vide,
at de skal være taknemmelige for, hvor godt de har det i Danmark
i forhold til udlandet. Så godt har de det ikke. Homo-, trans-
og biseksuelle bliver forfulgt hver dag. Der bliver givet et
glansbillede af København og Danmark som homoparadis," siger
Lotte Knold, der er presseansvarlig i Bash Back. I arrangementet
deltager flere politikere for at vise deres støtte til de
homoseksuelle, men heller ikke det bryder Initiativet Bash Back
sig om:"Vi synes, det er tamt, at de forsøger at lufte deres
politiske tolerance ved at gå med i sådan en pride, når de
tidligere har forsøgt at sætte en kæp i hjulpet for de
homoseksuelles rettigheder. Det er varm luft uden noget politisk
indhold," udtaler Lotte Knold til Information.Hun mener, at
Copenhagen Pride skyder sig selv i foden, når de hopper med på
vognen om, at Danmark er nået langt i kampen for de
homoseksuelles ligestilling. Der er da også sket flere voldelige
overfald mod homoseksuelle i den seneste tid. Københavns Kommune
oprettede for nylig en hjemmeside, hvor homoseksuelle kan
registrere de såkaldte hate-crimes. Siden hjemmesiden blev
oprettet i slutningen af juni, er der registreret 182 tilfælde
af hate-crimes, heraf har halvdelen angivet 'seksuel
orientering' som årsag til hændelsen. Kommunen mener, at tallet
kun afspejler toppen af isbjerget. Alligevel mener formand for
Copenhagen Pride, Martin Fönns Dufke, at der er god grund til at
feste: "Det er rigtigt, at der stadig er masser af homofobi, og
folk bliver slået ned, men nu viser vi, at vi er her," siger
Martin Fönns Dufke og tilføjer: "Vi har muligheden for at samle
os, hvilket de ikke har i mange andre lande. Vi har en hel by,
der viser mangfoldighed."Foreningen KLAM afholder i dag et
arrangement i H.C. Ørstedparken blandt andet mod paraden og
folkefesten på Rådhuspladsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik