Holder du i kø? Det bliver kun værre...

Helt nye tal fra Region Hovedstaden viser, at vi kommer til at holde endnu mere i kø i fremtiden.

Tusindvis af pendlere i hovedstadsområdet må dagligt sidde i kø for at komme til og hjem fra arbejde. Og det ser desværre ikke ud til at blive bedre.

Befolkningen i TV 2 Lorrys sendeområde stiger – og det betyder endnu flere biler på vejene.

En helt ny rapport fra Region Hovedstaden viser, at mens vi i 2015 tilsammen spildte 16,7 millioner timer på at sidde i kø, så vil det tal blive til 33,4 millioner timer i 2035.

En ny rapport viser, at bilister i fremtiden vil sidde langt længere tid i trafikken end i dag.
En ny rapport viser, at bilister i fremtiden vil sidde langt længere tid i trafikken end i dag.
Foto: TV 2 Kosmopol

Det svarer til en fordobling på bare tyve år. Trængslen er, Ikke overraskende, værst på Helsingør-, Hillerødmotorvejen og Køge Bugtmotorvejen, viser rapporten fra Region Hovedstaden.

Tirsdag fortalte TV 2 Lorry, at fem nordsjællandske kommuner efterhånden har mistet tålmodigheden med Trafikudvalget på Christiansborg. 

Derfor er de nu gået sammen om at ansætte en lobbyist, der skal kæmpe for at Nordsjælland tilgodeses, når fremtidens trafikmidler skal fordeles i Folketinget. Og noget tyder på, at der er brug for ekstra kræfter.

Ser man på Trafikudvalgets sammensætning, så er ingen af de 29 medlemmer valgt ind i Nordsjælland - og der kan derfor sås tvivl om, hvor stor deres interesse og kamp for de nordsjællandske motorveje er.

På TV 2 Lorry sætter vi i den kommende tid fokus på kø, og den tid vi bruger på det.

Følg med, når vi på søndag lancerer serien "Mit liv i KØ", hvor vi ser på, om der er alternativer til at sidde i kø, hvordan vi bruger tiden optimalt og ikke mindst, hvilket dyr, vi er i køen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik