Højtuddannede udlændinge dropper København

København er elendig til at tiltrække højtuddannede udlændinge. Derfor går regionen glip af en milliard kroner

Danmark går glip af milliarder i skatteindtægter og vigtig jobvækst, fordi hovedstaden er for dårlig til at tiltrække højtuddannede indvandrere.
Betydeligt dårligere end kolde Stockholm, regnfulde Dublin og anonyme Stuttgart, viser en opgørelse offentliggjort i Mandag Morgen Navigation.

Opgørelsen, som er udarbejdet af tænketanken Copenhagen Economics og konsulenthuset Living Institute, sammenligner byerne i Europas vigtigste vækstregioner ud fra, hvor stor en andel udlændingene udgør af områdernes videnarbejdere.

En anden sammenligning gælder byernes årlige vækst i antallet af udenlandske videnarbejdere.

Og i begge tilfælde ligger København skidt i konkurrencen. De seneste 10 år har den danske hovedstad været blandt de absolut dårligste til at tiltrække de værdifulde, højtuddannede udlændinge.

- Der burde være et potentiale for at øge antallet af højtuddannede udlændinge med 5-10 procent, vurderer seniorøkonom i Copenhagen Economics Claus Frelle-Petersen.

I faktiske tal drejer det sig om op til 2300 ekstra udenlandske videnarbejdere, i forhold til de 23.000, der i øjeblikket befinder sig i regionen. Og på baggrund af tidligere analyser af højtuddannede udlændinges bidrag til samfundsøkonomien vurderer Copenhagen Economics, at det vil kunne øge regionens BNP med op mod en milliard kroner.

Overborgmester Frank Jensen (S) erkender problemet og siger, at han målrettet vil gå efter at indfri det potentiale, som rapporten påpeger.

- Vi vil arbejde for at hæve andelen af højtuddannede udlændinge med 5-10 procent, siger han og forklarer hovedstadens efterslæb med mange små og mellemstore virksomheder, som har svært ved at finde ressourcer til at hyre internationalt og bruge engelsk som arbejdssprog.

- Og så er vi måske ikke lige så åbne over for de nye, udenlandske kolleger, som vi tror, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik