Arkivfoto Foto: TV2/Lorry

Højresvingsulykke spærrer for trafikken

Et af de store kryds i København er her til formiddag spærret efter en cyklist er kørt ned af en lastbil, ulykken skete i krydset mellem Ågade, Jagtvej og Falkoner Allé.

Der er tale om en klassisk højresvingsulykke, hvor en svingende lastbil overså en cyklist.

Cyklisten har været helt inde under lastbilen, men var ved bevidsthed da redningsholdet kom og blev straks kørt til traumecenteret.

En bilinspektør er nu ved at undersøge ulykken i krydset, der derfor er helt spærret, skriver BT.