Højesteret åbner for nyt Riskær-drama

Stormen omkring den bedrageridømte danske finansjonglør Klaus Riskær Pedersen har knap nok lagt sig, efter landsrettens dom på seks års ubetinget fængsel for en uge siden, før han nu igen bliver midtpunkt i et spektakulært juridisk slagsmål.

Højesteret
har ifølge dagbladet Børsen netop besluttet at annullere en dom
fra december 2006, fra Sø- og Handelsretten, og det åbner for et
nyt Riskær-drama ved de danske domstole. Sø- og Handelsretten
afviste dengang Riskærs forsøg på at få erstatning fra gruppen
af daværende aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, advokater og
revisorer i Cybercity, som han mente havde snydt ham for omkring
20 mio. kr.I Sø- og Handelsretten blev afvisningen af Riskær
begrundet med, at han skulle have gjort indsigelser noget før,
men den går ikke, siger Højesteret nu.»Højesteret tager herefter
Klaus Riskær Pedersens påstand til følge, således at dommen
ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved Sø- og
Handelsretten,« skriver de fem dommere fra Højesteret. Sagen er
udspringer af slagsmålet omkring internetudbyderen Cybercity,
som Klaus Riskær Pedersen stiftede i 1995, og som efterfølgende
blev solgt til den amerikanske kapitalfond Advent International
for op imod en halv mia. kr. i 2000.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik