Hørsholm bejler til nabokommuner: Ikke plads til egne flygtninge

Borgmester i Hørsholm har rakt ud til nabokommunerne angående lejeboliger. Han mener nemlig ikke, at Hørsholm har plads til sine egne flygtninge.

67 boliger til flygtninge.

Så mange kommer Hørsholm Kommune til at mangle i december 2017. 

Det har fået borgmesteren i kommunen, Morten Slotved, Kons., til at række ud til nabokommunerne i et brev for at spørge om hjælp til at huse flygtningene.

Han spørger i brevet specifikt til lejeboliger i Allerød, Fredensborg, Furesø og Rudersdal. 

- Jeg ser på alle muligheder, for vi er meget pressede på det her område. Der er måske nogle kommuner, som har entreret med for mange midlertidige boliger til flygtninge, og så vil jeg meget gerne leje nogle af dem, siger Morten Slotved til Frederiksborg Amtsavis. 

Nabokommuner siger nej

Men brevet er muligvis spildt, for tre ud af fire af nabokommunerne kan ikke hjælpe Hørsholm med at finde lejeboliger til flygtninge, skriver Frederiksborg Amts Avis. 

 Rudersdal Kommune er imidlertidig ikke afvisende over for forslaget. 

- Har vi midlertidig overskudskapacitet, taler vi gerne med vores nabokommuner om det, så længe der er tale om et akut behov, siger Jens Ive til Frederiksborg Amts Avis.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Da Frederiksberg ville flytte flygtninge var kritikken massiv

I sommer gik bølgerne højt, da Frederiksberg Kommune ville placere 100 flygtninge i Valby, da man ikke havde plads selv. 

Det fik kritik fra integrations- og beskæftigelsesborgmester i København Anna Mee Allerslev (R) og diverse folketingspolitikere. 

 - Frederiksberg er en af landets rigeste kommuner, og de burde kunne finde en god placering selv. Vi er nødt til at have en god spredning, så det er ikke godt nok af en rig kommune med overskud, siger hun til DR P4 København dengang.

Ifølge loven må en kommune gerne placere sine flygtninge i en anden kommune midlertidigt. 

Indtil videre har Hørsholm Kommune oprettet midlertidige boliger i pavillioner på rådhusgrunden, i et nedlagt plejehjem, i kommunens eget parcelhus og hos private udlejere.

Men det er ikke nok. 

I midt 2017 må kommunen nemlig stoppe med at huse flygtninge på Kong Georgsvej og på Hannebjerg. Begge steder kan huse omkring 20 flygtninge hver. 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik