Højesteret godkender straf for spredning af sexkrænkende video

Afgørelsen skal bruges som pejlemærke i sagerne mod de næste 1.000 andre personer, som er sigtet i det store sagskompleks i Umbrella-sagen.

Fredag har landets højeste retsinstans Højesteret idømt en ung mand 40 dages betinget fængsel.

Han delte krænkende videooptagelser med seksuelt indhold med to 15-årige fra Nordsjælland, fremgår det af dommen.

Dommen er en stadfæstelse af en tidligere afgørelse fra Østre Landsret i det store sagskompleks, som politiet har kaldt Operation Umbrella.

Med dommen er der nu taget endegyldigt stilling til det principielle spørgsmål om, landsrettens dom på 40 dages betinget fængsel skal stå ved magt.

Historisk dom

Det er første gang Højesteret har bestemt, om det er børneporno, når børn og unge deler film med jævnaldrende, der er sammen seksuelt.

Afgørelsen skal bruges som pejlemærke i sagerne mod de næste 1.000 andre personer, som er sigtet i det store sagskompleks.

Sagen omhandler deling af videooptagelser med to 15-årige. Videoerne blev delt på kryds og tværs på nettet, og politiet har sigtet cirka 1000 personer i det store sagskompleks.

Dømt for børneporno og blufærdighedskrænkelse

Den 20-årige er fundet skyldig både i distribution af børneporno og i blufærdighedskrænkelse.

I Højesteret bad hans forsvarer, advokat Kirsten Bindstrup, om frifindelse. Argumentet var blandt andet, at hendes klient ikke kunne gennemskue, at de to unge var under 18 år.

Omvendt bad anklagemyndigheden om en skærpet straf - nemlig 60 dages ubetinget fængsel.

I Højesteret har dommerne desuden bestemt, at de to unge på optagelserne skal have erstatning. En pige tilkendes 10.000 kroner, mens en dreng skal have 2000 kroner for den tort, de blev udsat for.

Sagen hører til blandt de groveste i den store sag. Den dømte delte materialet til flere end 30 personer.

Her kan du høre TV 2s retsreporter Astrid Søndberg fortælle mere om Umbrellasagen. Indslaget er fra i sidste uge før Højestetrets endelige dom.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik