Her rydder politiet op i Prinsessegade på Christianshavn i oktober 2015 efter at have opløst en Reclaim The Streets-demonstration tidligere på aftenen. Episoiden, hvor 30 personer blev frihedsberøvet foregik på Strøget året før. Foto: Jens Nørgaard / Scanpix

Højesteret frifinder politiet i sag om masseanholdelse på Strøget

30 personer havde krævet erstatning for ulovlig frihedsberøvelse, men anholdelsen var lovlig, lyder dom.

Højesteret frifinder onsdag politiet i en sag om ulovlig frihedsberøvelse i forbindelse med en gadefest i 2014. 30 personer havde krævet erstatning for politiets indgreb. Men frihedsberøvelsen var lovlig, lyder dommen.

- Politiet havde foretaget en vis grovsortering af de tilbageholdte, og frihedsberøvelsen havde ikke varet længere end nødvendigt. Under disse omstændigheder var frihedsberøvelsen lovlig efter politiloven, begrunder Højesteret.

Vi meget tilfredse med, at det nu er helt klart, at der var tale om en frihedsberøvelse. Det sagde politiet, ikke var tilfældet.

Christian Dahlager, forsvarer

Sagens hovedspørgsmål var, hvorvidt politiets indgreb i efteråret 2014 var en frihedsberøvelse - og om den var lovlig eller ej. Det var natten mellem 17. og 18 oktober 2014, at masseanholdelsen fandt sted.

Kastet med kanonslag

Der blev holdt en offentlig gadefest mod racisme under sloganet "Reclaim the Streets" på Strøget i København. Der blev kastet med romerlys og kanonslag mod politiet, som var talstærkt til stede. 

Læs også Demonstration mod masse-anholdelser for Nørrebro-uroligheder

En politileder advarede om, at samtlige ville blive visiteret, hvis det fortsatte. Trods advarslen var der nye angreb. Politiet omringede og tilbageholdt herefter en stor gruppe personer, som også blev visiteret. Politiet indkapslede cirka 150 mennesker.

Østre Landsret var kommet frem til den modsatte afgørelse af Højesteret.

Her lød det, at det var i orden, at politiet greb ind, men det var et problem, at politiet ikke havde sorteret i mængden - altså en ulovlig frihedsberøvelse.

Et centralt princip fastslået

De 30 personer fik her tilkendt erstatning på 2.500 kroner hver. De var frihedsberøvet i cirka halvanden time. Højesteret er derimod på linje med byretten, hvor politiet også blev frifundet. 

Læs også Politiet offentliggør nyt, vigtigt spor i spektakulær drabssag

Det ærgrer advokat Bjørn Elmquist, der var forsvarer for 18 af de 30 sagsøgere, at Højesteret kom frem til, at frihedsberøvelsen var lovlig.

At politiet skal gå efter ballademagerne, men at der i helt særlige situationer, hvor der er kaos, hærværk, vold og andre problemer, så har politiet ret til at gå efter hele mængden.

Christian Dahlager, forsvarer

- Omvendt er vi meget tilfredse med, at det nu er helt klart, at der var tale om en frihedsberøvelse. Det sagde politiet, ikke var tilfældet, siger forsvarsadvokaten.

Ligesom sin kollega er forsvarer Christian Dahlager, der har ført sagen for de resterende 22, ærgerlig over, at de har tabt sagen. Men han glæder sig over nogle af de principper, som Højesteret har slået fast.

- Vi har sloges om, hvorvidt politiet må gribe ind over for en helt stor menneskemængde eller kun skulle gå efter dem, som lavede ballade. Der har Højesteret fastslået et centralt princip, som jeg tror, er ualmindeligt vigtigt at huske på: At politiet skal gå efter ballademagerne, men at der i helt særlige situationer, hvor der er kaos, hærværk, vold og andre problemer, så har politiet ret til at gå efter hele mængden, siger Christian Dahlager.

Rigspolitiet ønsker ikke at kommentere dommen fra Højesteret.

/ritzau/