00:47

Høj sværvægter skal løfte shoppingcenter på plads

Danmarks største mobilkran er kommet shopping- og boligkvarter, Kronen Vanløse, til undsætning.

Danmark har kun to mobile  kraner, der kan blive 100 meter høje.

En af dem løfter tungt i Vanløse onsdag, hvor det nye shopping- og boligkvarter, Kronen Vanløse, er ved at blive færdiggjort.

Den 400 tons tunge mobilkran ankom tirsdag til byggepladsen på en lastbil. Kranen kan blive 100 meter høj og 87 meter lang - og den kan løfte tunge sager, der vejer op til 750 tons.

I dette byggeprojekt skal kranen løfte byggemoduler, der skal bruges til lejlighederne i byggeprojektet. 

Læs også Borgmester om metrostøj: Det er umuligt at kontrollere

Kranføreren får besked på, hvordan kranen skal bevæges af folkene på jorden, der giver ham instrukser igennem en walkie talkie.

Mens den store kran huserer på byggepladsen, er der spærret ekstra meget af i området omkring.

Byggeri af Kronen Vanløse

  • I efteråret 2017 står et nyt kvarter med butikker, restauranter og beboelse klar i Vanløse.
  • Byggeriet på 59.000 kvadratmeter er en blanding af butikker og beboelse og p-kælder.
  • Byggeriet vil samle en række dagligvare-, indretnings- og modebutikker med restauranter, cafeer, rekreative områder og beboelse. Der vil i fremtiden være ca. 70 butikker og restauranter.
  • Kronen Vanløse kommer til at ligge i hjertet af Vanløse med direkte adgang til Vanløse Torv.