H.K.H. Kronprins Frederik skulle i dag have taget imod de hjemvendte OL-atleter på Christiansborg Slot. Foto: Henning Bagger - Scanpix

Kronprinsen har fået et brud på halsrygsøjlen

Kronprins Frederik måtte melde afbud til reception for OL-atleterne på Christiansborg i dag. Han er kommet til skade under et trampolinspring.

Kronprinsen har altid været en aktiv mand.

Han er både frømand og iron man, men torsdag kom han altså alligevel slemt til skade på en trampolin under et privat arrangement i en gymnastiksal. 

H.K.H Kronprinsen pådrog sig en fraktur på rygsøjlen, da han landede uheldigt, og det betyder, at han skal have en halskrave på i 12 uger. 

Læs også Kronprins Frederik: Motion giver klarsyn

Man forventer, at Kronprinsen først er fuldt kampdygtig igen om tre måneder.

Uheldet betyder blandt andet, at H.K.H. måtte melde afbud til en reception for de danske atleter ved de Olympiske Lege og de Paralympiske Lege, der skulle være afholdt i dag på Christiansborg Slot.

Kronprinsen udtaler i en pressemeddelelse:

”Jeg er naturligvis ked af ikke at kunne deltage ved receptionen i dag. Jeg havde glædet mig til at fejre de danske atleters store, historiske præstation i Rio. Jeg ønsker deltagerne en god dag på Christiansborg.”