Hjorte skudt og bedøvet: Nu venter der et godt liv med masser af damer

Naturstyrelsen var onsdag på jagt efter hjorte i Dyrehaven nord for København. Hjortene skal sendes til Nordjylland, hvor de kan se frem til et godt liv som avlsdyr.

Dagens opgave var ikke unormal for den erfarne skovfoged fra Naturstyrelsen. Foto: TV 2 Lorry

02:23

Dagens opgave var ikke unormal for den erfarne skovfoged fra Naturstyrelsen.

1 af 2

I Dyrehaven var skovfoged Torben Christiansen og kollegaerne fra Naturstyrelsen onsdag på bestilt jagt efter hjorte.

I al fire dådyr skulle indfanges og sælges videre til Nordjylland, hvor deres liv skal fortsætte i Frederikshavn Dyrepark.

- De kan se frem til at få et godt liv. Frederikshavn har en god dyrehave, hvor rigtige mennesker kommer og får glæde af hjortene og kan nyde dem, siger Torben Christiansen til TV 2 Lorry.

Dagens opgave var ikke unormal for den erfarne skovfoged, da der årligt skydes mere end 700 hjorte i dyrehaven.

De får et langt og godt liv med mange damer

Torben Christiansen, skovfoged 

Et godt liv venter

Det svarer til det antal, der fødes hver sommer, da der ikke er plads til flere end de i alt 2000, der i dag findes i området. Derfor var det også nogle heldige rådyr, der onsdag kun blev ramt af en bedøvelsespil.

- Det er handyr, vi sender afsted. Så deres fremtid bliver som avlsdyr, og det tror jeg, de bliver glade for. De får et langt og godt liv med mange damer, siger Torben Christiansen.

- Vi har nogle rigtige fine dyr, som er vant til at leve i omgivelser, hvor der er rigtig mange mennesker, fortæller Torben Christiansen. Foto: TV 2 Lorry

Hjortene var nøje udvalgt for at passe perfekt ind i de nordjyske omgivelser, men generelt er dyrene i Dyrehaven af høj værdi.

- Vi plejer at sælge 40-50 levende hjorte hvert eneste år. Halvdelen sælges i Danmark og resten i udlandet, for vi har også et godt navn uden for landet, siger Torben Christiansen.

Efter dådyrene blev ramt af en bedøvelsespil, blev de stukket med modgift, så de hurtigt kunne komme til sig selv igen. 

Derefter fik de savet gevirerne - som der ingen følelser er i - af, så de ikke knækker nakken på sig selv under transporten.

Efter dådyrene i dag var blevet ramt af en bedøvelsespil, blev de stukket med modgift, så de hurtigt kunne komme til sig selv igen. Foto: TV 2 Lorry

Gevirerne vokser dog ud igen til næste år, og i Nordjylland kan de ifølge Torben Christiansen godt glæde sig til dagen efter, hvor de nye dådyr officielt bliver modtaget.

- Vi har nogle rigtige fine dyr, som er vant til at leve i omgivelser, hvor der er rigtig mange mennesker. Og derfor er de også gode til at flytte hen i en anden dyrehave, hvor der også er mange mennesker. De er ikke så skræmte ved at få besøg, som vilde hjorte ville være, siger Torben Christiansen.

02:23 Luk video

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik