Hjertestartere benyttes for sjældent

Iført B93s holdtrøje står han sammen med sine Super Grand Old Masters-holdkammerater klar i forsvaret til at forhindre, at modstanderne fra Skovshoved scorer mål. 15 minutter inde i kampen kan Peter Jensen ikke få vejret. Det begynder at flimre for øjnene, han hiver gentagne gange efter vejret og råber så ud til bænken, om han kan få en pause. Få sekunder senere falder Peter Jensen om. Han har fået et hjertestop.     
Hvert år falder cirka 3.500 danskere ligesom Peter Jensen om med et hjertestop uden for hospitalet. Deres overlevelseschancer kan forbedres, hvis de hurtigt behandles med en af de op imod 15.000 hjertestartere, der de senere år er sat op i hele landet, men hjertestarterne bruges langtfra i tilstrækkelig grad, viser nye tal, som i dag bliver præsenteret på en konference afholdt af Sundhedsstyrelsen.
     
»Selv om hjertestarterne bliver brugt langt oftere end tidligere, så er det stadig relativt sjældent, at vi på hospitalerne modtager hjertestoppatienter, der har modtaget stød med hjertestarter, før ambulancen ankom,« siger læge og forsker Fredrik Folke fra Gentofte Hospital, som har været med til at udvikle de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.
     
 De præcise tal for, hvor mange gange af hjertestarterne, der har været i brug og dermed været med til at redde liv, offentliggøres først i dag på konferencen. Men tal fra Trygfonden, der har doneret 765 hjertestartere siden 2007, viser, at disse hjertestartere kun er blevet brugt 46 gange. Til gengæld har de reddet 23 liv.
     
Derfor kommer Sundhedsstyrelsen nu med nye anbefalinger for hjertestartere til regioner, kommuner og private, der skal føre til øget kendskab til de allerede opsatte hjertestartere.
     
 »Et af problemerne har været, at det reelt kun er få, som ved, at de er der. Men vi ved fra udlandet, at hvis det sker organiseret og systematisk, kan vi redde flere menneskeliv,« siger Else Smith, direktør i Sundhedsstyrelsen, der påpeger, at det er vigtigt, at alle hjertestartere registreres på et centralt hjertestarternetværk, så de er lettere at finde frem til.
     
Blandt anbefalingerne er, at hjertestarterne sættes op udenfor, så de er tilgængelige 24 timer i døgnet. Samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen at sætte flere hjertestartere op. særlige i områder hvor mange folk færdes som eksempelvis i lufthavne og bytorve, men også i tyndtbefolkede områder hvor der er relativt lange ambulanceresponstider.
     
Potentielt kan 300 til 400 danskere ved en systematisk indsats og eventuelt med brug af en hjertestarter overleve deres hjertestop, vurderer Sundhedsstyrelsen. En hjertestarter koster cirka 19.000 kr. inklusiv opsætning.
     
Tilbage på fodboldbanen ligger Peter Jensen livløs. En af modstanderne giver ham hjertemassage. En anden ringer efter ambulance. Dommeren ringer til klubhusets kontor og beder vedkommende om at skynde sig at komme ned på banen med den hjertestarter, der for blot en måned siden blev hængt op. Da ambulancen kommer, har Peter Jensen fået ét stød fra hjertestarteren. Først i ambulancen på vej til Bispebjerg Hospital vågner han op som en af de 23, der er blevet reddet med brug af en hjertestarter fra Trygfonden.
     
»Jeg tænker tit, at hvis det var sket ude i haven, havde jeg ikke siddet her nu. Falckredderen sagde til mig, at jeg ikke behøvede spille lotto på onsdag, for jeg havde allerede vundet,« fortæller Peter Jensen i dag i hjemmet i Humlebæk.