Hjemmerøver jages over hele Sjælland

Næsten to måneder efter hjemmerøveriet i Herfølge i juledagene er politiet stadig på jagt efter en af de mistænkte gerningsmænd.

Politiet har nu
valgt at offentligøre et billede af den 33-årige Dennis Brian
Jensen i håb om, at borgerne kan være med til at finde ham.- Vi
har ledt efter ham i halvanden måned nu, og det ved han
udemærket godt. Vi ved, at han tidligere har indlogeret sig på
hoteller i Nykøbing Falster og Næstved under falsk navn. Vi har
også indikationer på, at han har været i Holbæk og Kalundborg,
men han færdes hjemmevant over hele Sjælland og Lolland, siger
Efterforskningsleder Rene Søe Pedersen.Han beder derfor borgerne
om hjælp. Dennis Brian Jensen rejser muligvis sammen med en
31-årig kvinde, der er omkring 165 centimeter høj, slank af
bygning og har skulderlangt rødbrunt hår. Kvinden er ikke
efterlyst i sagen, men parret har tidligere lejet sig ind på
hoteller under falske navne, og det er muligt, at de stadig gør
det. Små kroer og sommerhuse er også mulige skjulesteder. Dennis
Brian Jensen er tidligere kendt af politiet, men han betragtes
dog ikke som farlig. Alligevel advarer politiet borgerne mod
selv at tage kontakt til ham, hvis de ser ham på gaden.- Vi har
ikke en fornemmelse af, at han kan være farlig, men den
almindelig borger skal ikke gøre noget på egen hånd. Vi ønsker
blot, at de kontakter os med det samme, siger Rene Søe
Pedersen.Politiet også gerne høre fra naboerne gerningsstedet på
Vordingborgvej 125 B. I følge politiet har hjemmerøverne
sandsynligvis haft huset under observation i længere tid op til
røveriet, og derfor hører man gerne, fra folk der har bemærket
mistænkelig adfærd i området fra den 8. december og frem til
røveriet den 21. december. I forvejen sidder en dansk mand og
tre mænd fra Litauen varetægtsfængslet i sagen. Det udenlanske
element har besværliggjort efterforskningen, forklarer
efterforskningsleder Rene Søe Pedersen.- Så snart vi har med
udenlanske statsborgere at gøre, så bliver tingene lidt
kompliceret, og derfor har det været en langvarig
efterforskning. Dennis Brian Jensen er heller ikke den sidste,
som vi efterlyser i sagen, men jeg er meget fortrøstningsfuld.
Vi skal nok få den her sag opklaret, siger Rene Søe
Pedersen.Oplysninger om Dennis Brian Jensen kan videregives til
politiet på 46 35 14 48.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik