Hjemløse går en kold tid i møde: Her er der ekstra madrasser

Vinteren nærmer sig, og flere steder i hovedstaden er man begyndt at rede op til ekstra sengegæster.

Selvom vejrudsigten stadig lover tocifrede temperaturer de kommende dage, så ved enhver med kendskab til det danske klima, at vinteren pludselig kan lave et overraskelsesangreb.

TV 2 Lorry har netop fortalt om Hellig Kors Kirke på Nørrebro, der derfor åbner dørene for nødstedte hjemløse, som forsøger at overleve i byens parker, affolkede skolegårde og uaflåste opgange.

Men i flere andre kirker, herberger og natcafeer er man også begyndt at finde ekstra madrasser frem. 

Københavns kommune har lavet 20 ekstra pladser på Aktivitetscentret Sundholm. Resten af vinterberedskabet består af 154 nødovernatningspladser, som Socialstyrelsen støtter.

Kender du til et privat initiativ, som skal med på listen, så skriv endelig til web@tv2lorry.dk.

TV 2 Lorry er i dag på besøg hos to af stederne på Nørrebro, som åbner dørene op for hjemløse, nemlig Hellig Kors Kirkes nødovernatning og Blå Kors’ nødherberg, Grace.

Se med i vores udsendelse kl. 19.30. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik