Daniel døde den 6. oktober. To dage senere samledes københavnere med fakler for at mindes ham. Foto: Scanpix

Hjemløse Daniel døde på gaden: Nu straffes sundhedspersonale

En hjemløs mand døde på gaden i oktober 2014 i København. Nu får det ansvarligt sundhedspersonale en sjælden bødestraf for forsømmelse.

Sagen om den hjemløse dansk-grønlandske Daniel, der døde på metrotorvet Amagerbro i København uden at få lægehjælp, har fået en sjælden strafferetlig konsekvens for to af de ansvarlige.

En paramediciner og en sygeplejerske, der dengang var ansat i Region Hovedstadens akutberedskab, har fået bøder på 5.000 kroner for hver at have gjort sig skyldig i "grov forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens udførelse" ved ikke at sende hjælp, da der fem-seks gange blev ringet til alarmnummeret 112.

Men det er klart, at det vil give dønninger hos personalet, at man kan risikere den slags straf i sit arbejde.

Vicedirektør i Region Hovedstadens akutberedskab, Birgitte Rav Degenkolv

Det har Københavns Politi afgjort efter at have forelagt sagen for Styrelsen for Patientsikkerhed og Statsadvokaten i København, skriver Politiken tirsdag.

Sagen handler om den dansk-grønlandske Daniel på 32 år, der udåndede på metrotorvet Amagerbro i København, efter at en håndfuld personer forgæves i mindst tre kvarter havde ringet efter hjælp fra politi og akutberedskab til den dybt bevidstløse og stærkt berusede mand. Ingen af opkaldene udløste ambulancehjælp 

Læs også Politiet gav forkerte oplysninger i sag om død hjemløs

Vicedirektør i Region Hovedstadens akutberedskab Birgitte Rav Degenkolv modtog i går Politikens oplysninger om straffene til de to ansatte med nogen overraskelse. Regionen havde ikke fået nogen officiel besked om afgørelserne.

- Men det er klart, at det vil give dønninger hos personalet, at man kan risikere den slags straf i sit arbejde. Derfor vil vi også orientere de ansatte så hurtigt som muligt«, forklarede hun til Politiken.

Lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet Kent Kristensen siger, at bødeafgørelser af den art er sjældne, og at de viser, at myndighederne vurderer forseelserne som meget grove.

- De fleste sager afgøres administrativt med kritik i Disciplinærnævnet, og kun få kommer til anklagemyndigheden og politiet, forklarer Kent Kristensen til Politiken.