Hizb ut-Tahrir opfordrer til væbnet kamp

Den omstridte islamiske organisation Hizb ut-Tahrir opfordrer nu til væbnet modstand ved et debatmøde, som organisationen holder om krigen i Afghanistan. Debatmødet skal holdes på 21. januar på Diamanten i København.

 Invitationen til debatmødet viser billeder af danske, svenske og norske kister på et kort over Afghanistan.
Det hedder, at muslimer i Afghanistan og omegn har pligt til væbnet modstand, og at det islamisk set er uacceptabelt at være passiv.
Debatmødet skal også "sætte fokus på pligten til væbnet modstand for muslimerne i Afghanistan og omegn. Vi anser denne modstand som fuldt ud legitim. I den sammenhæng vil myndighedernes forsøg på at kriminalisere eller intimidere enhver krigsmodstander også blive belyst".
Talsmand i Skandinavien, Chadi Freigeh, afviser, at Hizb ut-Tahrir er gået over stregen.
- Hvis nogen skal bebrejdes for de danske soldater, der dør forgæves i denne kamp, så er det de danske politikere, som kynisk har valgt at sende dem ud i en mission, som kun tjener de amerikanske strategiske interesser i regionen, siger Chadi Freigeh.
Organisationen er forbudt i flere lande, og ifølge Dansk Folkepartis socialordfører Martin Henriksen er turen kommet til Danmark.
- Hizb ut-Tahrir i alt for lang tid har kunnet gøre folk til grin i Danmark, fordi de har fået lov til den slags ting. Dette her er en svinestreg, siger Martin Henriksen.
Han får opbakning af Socialdemokraternes retsordfører Karin Hækkerup, som kalder det direkte ubehageligt, at mennesker, som opholder sig i Danmark, inviterer til møde om, hvad man kan gøre for at organisere en væbnet modstand og vise billeder af døde danske soldater.
- Men så længe det ikke er en forbudt organisation, bliver man nødt til at respektere, at det er en forening, der har lov til at eksistere, siger hun.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

fakkeloptog peter bangs vej

Borgere går fakkeloptog for at mindes trafikdræbt femårig

lise nør

Lise Nørgaard modtager statslig hæderspris som 103-årig

20200103-093918-A-1920x1281we

Fem nye ansatte skal bekæmpe social kontrol i København

den lille havfrue

Chefredaktør dømmes for at dæmonisere Den Lille Havfrue

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere