Hiv-syge må søge hjælp i folkekirken

Mennesker med hiv og aids opsøger i stigende grad folkekirken for at tale om psykiske problemer som ensomhed og selvmordstanker. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Selv hiv- og aidsramte, der ikke normalt vil kontakte en præst, søger kirkens hjælp. For de seneste fem år er der skåret så meget ned på psyko-social støtte til mennesker, der lever med hiv og aids, at et voksende antal smittede gør brug af folkekirkens tilbud.
Det oplyser Danmarks eneste hiv- og aidspræst, Carina Wøhlk, der også sidder i bestyrelsen i Den Folkekirkelige Aids-tjeneste, som består af en række organisationer og institutioner i folkekirken.
Der er 5000 mennesker med hiv i Danmark, og ifølge Carina Wøhlk kommer det øgede pres, efter at hiv- og aidspsykologer på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital er sparet væk, og efter at man i 2006 lukkede Hiv-pensionatet i Valby i København.
"I perioder har jeg nu op til 12 samtaler om ugen. Det er rigtig mange. Før nedskæringerne var det højest seks til otte samtaler. Det vidner om, at der er flere og flere hiv-smittede med særlige behov og bekymringer. Også folk, der ellers ikke ville have opsøgt en præst, ringer nu på min dør."
Hun får også besøg af hiv- og aidsramte, der rejser hele vejen fra Jylland til København.
"Hvis man er hiv-smittet og bosat i provinsen, kan det være svært at opbygge netværk. Mange, der lever med hiv, er ensomme. De oplever ofte isolation og udvikler misbrugsproblemer. Nogle går med selvmordstanker, og andre går så vidt som til at tage deres eget liv. Det har jeg været vidne til flere gange. Og så er der dem, der mister livsmodet og bare lægger sig ned og dør. Det er dybt tragisk. Vi er helt der inde, hvor det virkelig gør ondt."
Den Folkekirkelige Aids-tjeneste kan formentlig forvente endnu mere arbejde fra næste år. For Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsudvalg har skåret 400.000 kroner i støtte til patientforeningen Hiv-Danmarks rådgivningsarbejde i 2011.
Den beslutning lader de hiv- og aidsramte i stikken, påpeger Bent Hansen, sekretariatschef i Hiv-Danmark:
"Det er de svageste hiv- og aidsramte, der har brug for rådgivning, og de kan ikke længere få den på hospitalet. Det er et stort problem, hvis der skæres yderligere ned på rådgivningen, for man taber dem, der har brug for psykologhjælp for at kunne fastholde et arbejde eller have et overskud til at leve et nogenlunde normalt liv. Konsekvensen er ensomhed, isolation, depression og i grelleste tilfælde selvmord."
Budgetforhandlingerne er i gang, men Ninna Thomsen (SF), borgmester for sundheds- og omsorgsforvaltningen i København, holder fast i beslutningen om at sløjfe pengene:
"Det er et spørgsmål om ressourcer. Vi har lavet en plan for seksualområdet og set på, hvad der skal op- og nedprioriteres. Og i den samlede sundhedsprioritering er vi også nødt til at se på, hvor mange borgere der er ramt af de enkelte sygdomme. Vi har en stigning i unge med klamydia og mennesker med kroniske sygdomme som sukkersyge og lungesygdommen KOL, mens antallet af hiv-smittede er kontant."
Ifølge Birgitte Josefsen (V), sundhedsordfører i Folketinget, er det ærgerligt, hvis kommunerne helt nedprioriterer hiv- og aidsområdet.
"Kommunerne har selv bedt om at få ansvaret for det her område. Hvis de ikke kan løse opgaven, må de komme og sige, at de ikke kan det, og så må vi se, om opgaven skal placeres et andet sted."