Hitmagere genopliver Dansktoppen: "Vi holder fast i brune bodegasange"

En håndfuld danske hitmagere med musikeren Pharfar i spidsen er så småt ved at overtage dansktop-stafetten og bringe genren tilbage til ungdommen.

Om mindre end en uge uddeles årets dansktop-priser og den kun et år gamle gruppe fra København, der går under navnet Humørekspressen, er nomineret til hele fire priser.

quote Faktisk er det mere ægte end så meget andet, for det er ikke nemt at lave og synge simple tekster om kærlighed, skilsmisser og druk, som alle forstår.

Chang Il Kim

Bag Humørekspressen står fire velbevandrede gutter i den danske musikbranche. Bandet består af Peter Lützen, Søren Schou, Chang Il Kim og Christian Andersen. De fleste af medlemmerne har primært lavet musik i den reggae-inspirerede genre, dancehall. Men faktisk startede bandet ikke i musikkens verden, men på TV. 

Chang Il Kim, der er bedre kendt under navnet Chapper, og Pharfar med det borgerlige navn Søren Schou samarbejdede om en satire-serie på Danmarks Radio. Til serien skulle de finde på 10 bands til 10 forskellige genre, og af det udsprang Humørekspressen - et dansktop band uden ironi, men med masser af sjov: 

- Det er langt fra satire og ironi, det er super ægte. Faktisk er det mere ægte end så meget andet, for det er ikke nemt at lave og synge simple tekster om kærlighed, skilsmisser og druk, som alle forstår, siger Chapper.

Ikke for sjov

Guitarist og sanger, Christian Andersen, storhittede med sangen Faxe Kondi i duoen Klumben og Raske Penge tilbage i 2012, men selvom Humørekspressen nok ikke standser på Orange Scene, som duoen gjorde i 2014, så er det rart at bryde med musikgenrerne: 

- Jeg har det rigtig sjovt med at spille dansktop. Det er fedt at prøve noget andet, og det er fedt ikke at være sat i en bås sådan, at man kun kan lave én ting - kun kan finde ud af én ting. Det er dejligt at prøve noget nyt, siger Christian Andersen. 

- Jeg kan godt lide den der gammeldags dansktop, hvor det var sådan lidt mere ok, at man var fuld, og at man ikke havde helt styr på det og sådan. Det har jeg altid godt kunne lide sådan rent instinktivt, siger bassist og sanger Peter "Peber" Lützen
- Jeg kan godt lide den der gammeldags dansktop, hvor det var sådan lidt mere ok, at man var fuld, og at man ikke havde helt styr på det og sådan. Det har jeg altid godt kunne lide sådan rent instinktivt, siger bassist og sanger Peter "Peber" Lützen
Foto: TV 2 Kosmopol

Respekt for genren

quote Det er ikke en mission at bringe schlagermusikken tilbage, men det er helt klart en mission at holde fast i de her brune bodegasange

Christian "Klumben" Andersen

Og så handler det om respekt for en uddøende genre: 

- Det er ikke en mission at bringe schlagermusikken tilbage, men det er helt klart en mission at holde fast i de her brune bodegasange, hvor det ikke handler om, hvor mange penge man har, og hvor godt det går, men mere om at tingene godt kan være lidt hårde en gang i mellem, siger Klumben.

Dansktop-showet afholdes den 14. april kl 18:00 i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor gruppen er nomineret i hele fire kategorier. Dansktop-showet markerer også 50-års jubilæum for dansktop,  en genre, som ifølge trommeslager Søren "Pharfar" Schou ikke ser ud til at forsvinde foreløbig: 

- Der er nogle, der siger at dansktop-genren er i dyb krise, fordi målgruppen ikke bruger Spotify og streamer særlig meget, og i det hele taget ikke er så gode til at omstille sig. Men der vil jeg bare sige, at dansktop bare er et ord. I virkeligheden er det jo musik og den her genre spænder fra alt fra John Mogensen til Kandis, så der er en enorm spændvidde, så musikken skal nok leve i et eller andet format, siger han. 

Se hele Søndagsmagasinet om Humørekspressen lige her: 

En håndfuld danske hitmagere med musikeren Pharfar i spidsen er så småt ved at overtage dansktop-stafetten og bringe den døende genre tilbage til ungdommen.\nOm mindre end en uge uddeles årets dansktop-priser og den kun et år gamle gruppe, der går under navnet Humørekspressen, er nomineret til hele fire priser.\nMød dem her.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik