Historiske søer: Fra voldgrav til drikkevand med skildpadder

Københavns centrale søer har været brugt til lidt af hvert. Se de gamle billeder i artiklen.

Nogen mener uden tvivl, at der er tale om et unikt åndehul, mens andre ser området som en kedelig del af byen. 

Hvad, der er sikkert, er, at langt de fleste danskere - hvad end de er fra hovedstaden eller ej - kender til søerne i København. 

De tre søer, Peblinge Sø, Sortedam Dossering og Skt. Jørgens Sø, blev alle fredet i 1966 for at bevare arealerne, men nu står sidstnævnte alligevel over for et omfattende anlægsarbejde.

Skt. Jørgens Sø skal nemlig fungere som regnvandsbeholder i forbindelse med skybrud, så gader og stræder ikke oversvømmes i fremtiden. 

Vandløb blev byens forsvar

Det er dog langt fra første gang, at der bliver gravet ved søerne. 

Historien om søerne går helt tilbage til byens grundlægger Absalon, og har faktisk fungeret som drikkevandsforsyning i nyere tid. 

I Middelalderen var der ved den naturlige istidslavning en såkaldt ådal, som løb uden om byens volde. Søerne opstod, da man begyndte at grave omkring år 1160. 

Man opdæmmede vandet for at lave et forsvarsværk mod eventuelle fjender. 

Vandet løber i dag gennem rør og åer fra både Utterslev Mose, Emdrup Sø og Damhussøen til søerne, hvorfra det løber til Kastellet og videre ud i Øresund. 
Vandet løber i dag gennem rør og åer fra både Utterslev Mose, Emdrup Sø og Damhussøen til søerne, hvorfra det løber til Kastellet og videre ud i Øresund. 
Foto: Mini Wolf - Ritzau Scanpix

Drikkevand med hvaler

Senere har Københavnerne muligvis haft både haletudser og myggelarver i morgenkaffen.

Behovet for drikkevand steg nemlig, og søerne har været brugt som drikkevandsbeholder helt frem til 1959. 

I 1727 rensede man vandet, og søerne fik den firkantede form, som man kender i dag.

Trods drikkevandsfunktionen har københavnerne dog ikke været blege for at bruge området til alskens fritidsaktiviteter. 

I starten af 1900-tallet var der badehuse langs bredderne, hvorfra familier kunne sejle ud på vandet. Der har været vandski-konkurrencer, og om vinteren har søernes is været brugt til hockey-baner. 

En historie går på, at man sågar har haft to marsvin-hvaler til at svømme rundt, fordi en fiskehandler satte dem ud i 1928. Den ene overlevede flere måneder i ferskvandet. 

Vandskiløb i 1954 til fordel for Røde Kors.
Vandskiløb i 1954 til fordel for Røde Kors.
Foto: Poul Petersen - Ritzau Scanpix

Både skildpadder og monster-geder trives

Selvom søerne i høj grad er menneskeskabte, så danner de ramme om masser af dyreliv i dag. 

Fiskeri er forbudt, men der er gode chancer for at fange store gedder.

Dem udsatte Københavns Kommune nemlig 70.000 af i 2002, fordi rovfiskene skulle "rydde op" i fiskebestanden. Man brugte i den forbindelse 12,3 millioner kroner på at mindske nærringssalte og alger i vandet, så københavnerne igen kunne se bunden. 

Vandet indeholder desuden enkelte ål, skaller, brasen og aborre. Langs skrænterne lever sågar flodkrebs. og på fugleøen møder man - foruden ænder, måger og svaner - også den fredede skarv, hvis afføring har været ved at kvæle piletræerne. 

Sumpskilpadder skulle findes i et større antal, fordi folk har udsat dem, når de har været for besværlige hjemme i stuen. 

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening. Læs mere her.

I 1967 besætter studentergruppen "Den sorte Plan"Fugleøen i Sortedams Sø i København og udråber den tilselvstændig republik. De ti unge selvudråbte anarkister søgtedesuden om optagelse i FN som selvstændig nation ogerklærede krig mod det Vietnamundertrykkende USA.
I 1967 besætter studentergruppen "Den sorte Plan"Fugleøen i Sortedams Sø i København og udråber den tilselvstændig republik. De ti unge selvudråbte anarkister søgtedesuden om optagelse i FN som selvstændig nation ogerklærede krig mod det Vietnamundertrykkende USA.
Foto: Ebbe Andersen - Ritzau Scanpix
Vandet i søerne har helt op til 1970 fået tilført forurenet kloakvand fra omegnen. Alligevel var man ikke bange for at bade i vandet på varme sommerdage.
Vandet i søerne har helt op til 1970 fået tilført forurenet kloakvand fra omegnen. Alligevel var man ikke bange for at bade i vandet på varme sommerdage.
Foto: ukendt - Ritzau Scanpix
I 1969 udgjorde en del af Peblingesøen et soppebassin for børn.
I 1969 udgjorde en del af Peblingesøen et soppebassin for børn.
Foto: Jacob Maarbjerg - Ritzau Scanpix
Søpavillionen på Gyldenløvesgade blev bygget som skøjteløberforening i 1895. 
Søpavillionen på Gyldenløvesgade blev bygget som skøjteløberforening i 1895. 
Foto: Ulf Nilsen - Ritzau Scanpix

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik