Historiske både dyster på Roskilde Fjord

Flere hundrede unge deltager fra i morgen i Atlantic Challenge Roskilde.

Unge fra 12 lande stævner lørdag ud på Roskilde Fjord, hvor de i en uge skal dyste mod hinanden.

I historiske både skal de konkurrere om, hvem der er bedst til godt sømandsskab.

Konkurrencen, der har omkring 400 deltagere, hedder Atlantic Challenge og bliver holdt hvert andet år forskellige steder i verden. 

Dysten foregår i kopier af en fransk Bantry-langbåd fra 1700-tallet, der både sejler for sejl og årer.

Hvert hold i Atlantic Challenge består af 20 mand, heraf er 13 på vandet samtidig. 

Det handler dog ikke kun om konkurrence og godt sømandskab.

Målet er i lige så høj grad at opdrage de unge til teamwork, lederskab og dannelse.  At gøre dem stærkere gennem konkurrencer, fællesskab og naturoplevelser.

En af de krævende discipliner er f.eks. "årer og  sejl", hvor to tredjedele af sejladsen foregår for sejl, mens en tredjedel sejles for årer. 

Nogle både vælger at tage masterne ned under vendingen, og blot en lille fejl kan medføre kæntring. 

- Nogle gange tager man forkerte beslutninger i sådan en konkurrence og skal leve med dem bagefter. Man skal lære at behandle mandskabet med respekt for at skabe det optimale samarbejde, forklarer  Anna Laurent Christensen, som er formand for Atlantic Challenge Roskilde.

Hun har selv sejlet Atlantic Challenge  siden år 2000.

Atlantic Challenge Roskilde slutter lørdag den 23. juli.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik