Historisk triumf for dansk kajakpolo

For første gang nogensinde har et dansk herrehold kvalificeret sig til semifinalerne og dermed de afgørende medaljekampe ved et EM i kajakpolo.

Den historiske sejr fandt sted lørdag eftermiddag ved de pågående mesterskaber i Essen i Tyskland, hvor danskerne skulle have en sejr i den sidste mellemrundekamp mod de tidligere verdensmestre fra Holland. Og det blev til en nærmest sensationel 3-2 sejr.

Dermed blev det danskerne, der fulgte gruppevinderen og de regerende europamestre fra Tyskland til søndagens finalespil.

- Det er altid fedt at læse om historien bagefter, det er endnu federe at stå midt i den og være med til at skrive den. Og vi har skrevet en fuldstændig vanvittig historie, siger herreholdets træner, Jakob Pixi Kaad Iversen.

Selve kampen blev en gyser med et kæmpe publikum, der hujede og klappede på hver deres hold.

- På et tidspunkt var der en bag mig, der råbte på straffe til holllænderne. Jeg vendte mig om og så en, der var klædt ud som løve. Det var lige så surrealistisk, som kampens udfald, smiler han.

De danske U21 herrer er også klar til søndagens finalespil efter en andenplads i mellemrunden. I semifinalen skal herrerne møde europaranglistens nummer et fra Italien, mens U21 herrerne skal op mod hjemmebanefavoritterne fra Tyskland.

Danmark har også et damehold med, der søndag skal ud i en placeringskamp om niendepladsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Jonas Wind

FCK-profiler testet positive for coronavirus

Teamgym

Danmark opgiver værtskabet for EM i TeamGym næste år i Ballerup Super Arena

Nicolai Geertsen

playDe ringer fra hele verden for at høre om danskers helt vilde scoring

20201101-171511-l-1920x1276we.jpg

FCK-spiller ramt af corona

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere