Historisk station genopstår - genskabt som for 122 år siden

Østerport Station genåbner for passagerer torsdag efter to års omfattende renovering, så den historiske togstation fremstår autentisk som for 122 år siden.

Det tør siges, at man ved Østerport Station som arkitektonisk iagttager får sig en såkaldt blandet landhandel. Som en Ford T parkeret ved siden af en Tesla.

For mens det moderne og fremtidslignende Østerport II det seneste år har tiltusket sig titler som ”øjebæ”, ”dødsstjernens HR-kontor” og slet og ret ”Københavns grimmeste bygning”, så står dens 122 år ældre storebror, Østerport Station, nu klar til at genåbne dørene for passagerer og invitere dem inden for i anderledes bagudskuende arkitektur.

DSB oplyser således, at to års omfattende renovering af Østerport Station nu er færdig, så den historiske togstation fremstår autentisk og tæt på det 122 år gamle oprindelige udtryk.

Torsdag klokken 11.15 genåbner den nye, gamle station og er igen klar til at tage imod mange tusinde daglige passagerer.

Nyt skifertag. Nyt terrazzogulv. Ny belysning. Bredere adgangsveje. Reetablering af træværk, som det var oprindeligt.

Artiklen fortsætter efter billederne.

Egentlig skulle Heinrich Wencks Østerport Station have været en midlertidig bygning for rejsende, men sådan gik det ikke.
Egentlig skulle Heinrich Wencks Østerport Station have været en midlertidig bygning for rejsende, men sådan gik det ikke.
Foto: DSB
Nyt tag. Nyt gulv. Ny belysning. Og meget mere.
Nyt tag. Nyt gulv. Ny belysning. Og meget mere.
Foto: DSB

Og sågar farvearkæologer – ja, den slags findes – der har sikret, at farverne står som i 1897.

indre kunne ikke gøre det for DSB i bestræbelserne for at genskabe og bevare udtrykket i Danmarks fjerde største station, der er tegnet af Heinrich Wenck.

- I mere end to år har vi arbejdet på at restaurere og modernisere hele den fredede station fra gulv til kvist og føre den up to date. Vi står klar med en historisk station, der er renoveret i respekt for fortiden, men samtidig tager højde for de krav, der er til moderne jernbanedrift, udtaler administrerende direktør i DSB, Flemming Jensen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Øverst til venstre Østerport Station under opførelse i 1896-1897. De resterende fotos er fra 1950'erne.
Øverst til venstre Østerport Station under opførelse i 1896-1897. De resterende fotos er fra 1950'erne.
Foto: Jacob Maarbjerg, Allan Moe, Per Pejstrup, Peter Elfelt

Ifølge DSB er stationen blevet gjort lysere, mere tilgængelig med bredere adgangsveje og giver nu rejsende flere muligheder for at forsyne sig med mad og drikkevarer.

Egentlig skulle Heinrich Wencks Østerport Station have været en midlertidig bygning for rejsende, men sådan gik det ikke. I stedet udviklede stationen sig til at blive først et vartegn og siden en fredet bygning.

Og ikke mindst en travl station. Dagligt benytter 27.000 passagerer Østerport, der blandt andet er et knudepunkt for rejsende langs Kystbanen.

Med den snarlige åbning af Cityringen bliver Østerport også hjemsted for en metrostation.

Herunder kan du se flere fotos af, hvordan den renoverede Østerport Station ser ud:

 
 
Foto: Anna Clara Ingemann / TV 2 Lorry
 
 
Foto: Anna Clara Ingemann / TV 2 Lorry
 
 
Foto: Anna Clara Ingemann / TV 2 Lorry
 
 
Foto: Anna Clara Ingemann / TV 2 Lorry
 
 
Foto: Anna Clara Ingemann / TV 2 Lorry

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik