Historisk mange forældre er bekymrede over børnehave-besparelser

Københavnske børnehaver rammes hårdt af besparelser, viser nye beregninger, og de kommer ifølge pædagogerne på det værst tænkelige tidspunkt.

27 millioner kroner. Så mange penge skal børnehaverne i Københavns Kommune spare i 2019, og dermed rammes de allerhårdest af de besparelser på børneområdet, som Borgerrepræsentationen besluttede at gennemføre med budgetaftalen fra oktober sidste år.

Tallene stammer fra en ny beregning foretaget af pædagogernes fagforbund BUPL Hovedstaden. Besparelsen svarer til 1.355 kroner årligt for hvert københavnsk børnehavebarn, eller opgjort i pædagogstillinger en nedskæring på 2,5 procent.

Det vækker bekymring hos Københavns Forældre Organisation, der allerede nu oplever, at pædagogerne har rigeligt travlt med at få enderne til at mødes.

- Vi ser på besparelserne med stor bekymring. For de kommer oven i yderligere besparelser, så det er et område, der samlet mister 45 millioner kroner i 2019, siger KFO-formand, Julie Kyndesgaard.

quote Vi får mange henvendelser dagligt om, hvordan vi kan råbe politikerne op og gå imod det her.

Julie Kyndesgaard, Københavns Forældre Organisation

- I Københavns Forældre Organisation hører vi historisk meget fra forældrene lige for tiden. Der ingen tvivl om, at det er noget, der bekymrer, og det er noget, der kan mærkes. Vi får mange henvendelser dagligt om, hvordan vi kan råbe politikerne op og gå imod det her.

- En del af forældrenes bekymringer går på, om der er tid nok til børnene og en følelse af utryghed for, om det enkelte barn bliver set i løbet af en dag, lyder det fra Julie Kyndesgaard.

Pædagogiske ambitioner hænger i tynd tråd

Hos BUPL Hovedstaden mener man, at besparelserne kommer på det værst tænkelige tidspunkt, fordi børnehaverne lige nu har ekstra travlt med at indarbejde den nye pædagogiske læreplan, som Folketinget iværksatte sidste sommer.

Og den slags kræver ressourcer, så når der samtidig skal spares, risikerer alle intentionerne med den pædagogiske læreplan at gå fløjten, frygter forbundet.

- Det der er hele formålet med læreplanen er at styrke den pædagogiske kvalitet. Men hvis ikke vi har mulighed for at understøtte en styrkelse af den pædagogiske kvalitet, så falder kvaliteten, siger Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden.

- Besparelser og ny pædagogisk læreplan går rigtig dårligt i spænd, og gør det til en vanskelig opgave for institutionerne at løfte. Pædagogerne vil rigtig gerne udføre deres arbejde ordentligt og leve op til de politiske målsætninger. Men det kræver også, at de får mulighederne for at gøre det, og det kan de ikke, når der sker besparelser på denne her måde.

- Der er allerede skåret og effektiviseret det, der kan. Så vi er nødt til at få en genopretningsplan på det her område. Vi er nødt til at styrke kvaliteten. Ikke kun til gavn for pædagogerne, men også til gavn for børnene, forklarer Henriette Brockdorff.

Stigende udgifter til børn med særlige behov

På Københavns Rådhus lyder den primære forklaring på besparelserne, at der er kommet en større andel af børn med særlige behov og diagnoser, samt at flere forældre vælger folkeskolen frem for privatskole.

- Det er jo desværre sådan, at kommunen har en samlet ramme af penge, vi må bruge, og skulle vi bruge flere penge, må vi hente dem andre steder. Enten hos de gamle eller på det sociale område. Så jeg forstår godt deres bekymring, og vi gør alt, hvad vi kan, for at klare det så godt, som vi kan, siger børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen.

Han holder dog fast i, at de københavnske børnehaver bør kunne gennemføre den pædagogiske læreplan på trods af besparelserne.

- Det er jeg ikke så bekymret for. På det område har der været en statslig pulje sat af til at implementere det her. Vi har allerede søgt og har også fået 21 millioner kroner fra den pulje til at kunne lave den implementering. Så det forventer jeg sådan set, at vi kan inden for den økonomi, som vi har, siger Jesper Christensen.

Men den særlige pulje penge rækker kun til kompetenceudvikling af personalet - og ikke det efterfølgende arbejde med de nye initiativer i læreplanen, lyder det fra BUPL Hovedstaden.

Derfor bør børnehaverne ikke ende med så stor en del af regningen for Københavns Kommunes øgede udgifter til børn med specielle behov, mener forbundet.

quote Spørgsmålet er, hvem der skal betale; om det er børnene i de almindelige institutioner, eller om det skal være solidarisk i forhold til hele Københavns Kommune. Og jeg synes det sidste.

Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden​

- Der ér behov for flere penge til de her specialbørn. Spørgsmålet er, hvem der skal betale; om det er børnene i de almindelige institutioner, eller om det skal være solidarisk i forhold til hele Københavns Kommune. Og jeg synes det sidste, siger BUPL Hovedstadens formand, Henriette Brockdorff, mens børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen, opfordrer til en mere overordnet drøftelse af rammerne på børneområdet:

- Jeg synes, det er en rigtig vigtig dagsorden (som BUPL Hovedstaden sætter, red.). Men jeg synes også, de burde pege nogle af fingrene mod Christiansborg. For når vi bliver flere mennesker i København, både børn og ældre, er der også brug for at kigge på de samlede rammer for det her. Så jeg håber, at BUPL også rejser noget af kritikken over for dem, der i virkeligheden sætter rammerne for kommunerne, siger han.

Hos BUPL Hovedstaden håber man, at det kan lykkes at rulle bare nogle af børnehavernes besparelser tilbage, når Borgerrepræsentationen senere på foråret skal fordele forvaltningernes overskydende midler fra sidste år i den såkaldte overførselssag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik