01:20

Foto: TV 2 Lorry

1 af 2

Historisk bro revet ned i nat

Nærmest legendarisk kulbro i København bliver i disse dage revet ned. Broen har i over hundrede år hængt over hovedbanegården i København og i øvrigt dannet kulisse til en Olsenbandenfilm.

Kul som opvarmning er efterhånden fortid og derfor har den gamle kulbro over hovedbanegården dermed også udtjent sit forløb.

Den 240 meter lange kulbro transporterede oprindeligt kul fra Københavns Havn og til Vestre Gasværk, så den har i mange år forsynet københavnerne med energi.

- Det er så slut nu. Fordi vi har bygget en tunnel under jorden, som i fremtiden skal bringe klimavenlig fjernvarme til københavnerne. Og derfor skal den pilles ned, fortæller Martin Lykke Jensen, afdelingschef, HOFOR til TV 2 Lorry.

Selvom broen har været en del af bybilledet i menneskealdre og også været brugt i en Olsenbandenfilm, har Københavns Kommune ikke vurderet, at den var bevaringsværdig. Derfor rives den nu ned.

For ikke at forstyrre togtrafikken, kan nedrivningsarbejdet kun foregå mellem kl. 1 og 4 om natten.