Historisk badehotel fik sur smiley og dårlig omtale: Nu er der brede smil igen

Rengøringen haltede gevaldigt, da Fødevarestyrelsen for en måned siden besøgte Dragør Badehotel, men nu er der rettet op på det igen.

Da Fødevarestyrelsen den 12. oktober aflagde Dragør Badehotel et kontrolbesøg endte det med en sur smiley ifølge  kontrolrapporten.

Gulvet under en fryser på lageret var snavset med gamle fødevarer, der var belagt med grønne og hvide skimmel. Og fryseren fremstod desuden ødelagt udvendigt med belægninger af hvid og sort skimmel.

Som konsekvens fik badehotellet altså en sur smiley for dårlig rengøring - og oveni i hatten også en bøde på 10.000 kroner.

- Når der er skimmel, er der risiko for, at de her sporer begynder at flyve rundt i luften og sætter sig på alle mulige andre fødevarer. Det giver en risiko for sygdom, hvis nogle spiser dem, fortalte Martin Birch Hansen, sektionschef i Fødevare København, da TV 2 Lorry blev bekendt med den sure smiley.

Men det er der imidlertid blevet rettet op på nu. Rengøringen er ikke et længere et problem på Dragør Badehotel, konkluderer Fødevarestyrelsen, der igen var på kontrolbesøg den 8. november.

Dermed har det historiske badehotel atter fået en glad smiley, og det vækker glæde hos Berent Herbst, som er restaurantchef og repræsentant for hotellet.

"Gæster behøver ikke frygte noget"

- Vi er rigtig glade for, at vi har genvundet vores glade smiley, som man også kan se, vi har haft gentagende gange på vores fødevarekontrol. Det er den standard, vi normalt har, og det er også den standard, man altid har kunnet opleve i restauranten, siger Berent Herbst til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Jeg er selvfølgelig ked af, at en ringe rengøring medførte den dårlige omtale. Vi går op i det med liv og sjæl, og det vil vi gerne vise vores gæster. Og jeg vil gerne slå fast, at man ikke behøver at frygte noget som helst, når man besøger os.

Dragør Badehotel er et 3 stjernet hotel beliggende nær stranden med udsigt over Øresund.
Dragør Badehotel er et 3 stjernet hotel beliggende nær stranden med udsigt over Øresund.

Dragør Badehotel er et 3 stjernet hotel beliggende nær stranden med udsigt over Øresund. Badehotellet blev bygget i 1907, da den gamle jernbanelinje blev etableret til det lille fiskerleje Dragør. Det er siden hen blevet restaureret uden at miste sin oprindelige stil.

Ifølge lokalmediet  DragørNyheder.dk blev badehotellet, der er også er kendt under navnet Copenhagen Airport Hotel, for nylig solgt for 25 millioner kroner.

TV 2 Lorry besøgte i sommeren 2016 en række traditionsrige badehoteller i vores sendeområde - heriblandt Dragør Badehotel. Se mere i indslaget nedenfor:

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik