Historien om valgplakaterne: Fra stærke budskaber til kedelige portrætter

Det er ingen overdrivelse at sige, at der er sket meget, siden de første valgplakater så dagens lys på lygtepælene i det ganske land.

Valget er dit – og det er det snart.

Krydset skal sættes ved både europaparlamentsvalget den 26. maj og til Folketingsvalget på grundlovsdag den 5. juni, og hvis du skulle være i tvivl om, hvor din stemme hører hjemme, så gør stort set alle opstillede kandidater sit for at vise dig vejen til deres navn og parti på stemmesedlen.

Valgplakaterne flytter stemmer, men det er inden for partierne

Kasper Møller Hansen, Valgforsker KU

Hvis du mener, at valgplakaterne preller af på din overbevisning, så giver forskningen et andet svar.

Forskning har nemlig vist, at brugen af valgplakater virker, lyder det fra Kasper Møller Hansen, der er valgforsker hos Københavns Universitet.

- Valgplakaterne flytter stemmer, men det er inden for partierne, siger han i en pressemeddelelse.

Alternativt kan du blive meget klogere på, hvor du står, i vores kandidattest.

Og der er for et godt ord valgplakater overalt i landskabet med forskellige ansigter, partifarver og bogstaver på.

De er både farverige og nogle endda kreative – og så er selv politikerne desuden i tvivl om reglerne for både opsætning, nedtagning, tidspunkter og bøder for overtrædelser af reglerne.

Men hvad er historien egentlig bag valgplakaten? Vi har spurgt valgforskeren og plakateksperten Peter Nedergaard fra Københavns Universitet.

International trend og efterkrigstid fik Danmark med på plakat-bølge

- Det var en international trend, som startede det hele. I andre lande har man haft valgplakater i længere tid, men i Danmark kommer det i kølvandet på krigen, siger Peter Nedergaard og uddyber:

- De politiske plakater i forbindelse med første verdenskrig kommer ind og bliver valgplakater.

Peter Nedergaard udgav i 2015 bogen ”Valget er dit! – den danske valgplakat i 100 år”, og må derfor siges at være en ekspert på området.

Når snakken falder på det, han vil betegne som den første valgplakat, er Peter Nedergaard ikke i tvivl.

Madonna-billede startede plakatkunstbølge i Danmark

I 1918 skabte kunstneren Thor Bøgelund en valgplakat for Socialdemokratiet, som blev afgørende for partiernes valgplakater i de næste mange år.

Der er lidt Madonna over den, og den ligner lidt et religiøst ikon

Peter Nedergaard, professor KU

- Den første rene billedkomposition kommer i 1918 med Thor Bøgelund. Der er lidt Madonna over den, og den ligner lidt et religiøst ikon, fortæller professoren til TV 2 Lorry.

Plakaten bar teksten ”Giv Slægternes Mødre Lysere Kaar – Stem På Liste A. Leve Socialdemokratiet”, og på billedet er der afbilledet en kvinde, som holder og kigger på sit lille spædbarn.

Her ses den første valgplakat i Danmark fra 1918.

Thor Bøgelund kreerer siden en række plakater ved folkeafstemningen om Slesvig i 1920, som fokuserer på den danske nationalfølelse. En følelse, der rammer ham selv så hårdt, at han siden vælger at skabe valgplakater for Det Konservative Folkeparti fremover, forklarer Peter Nedergaard.

Ikonisk plakat revsede Stauning og var grafisk genial

Den flotteste af alle valgplakater er ifølge professoren fra Københavns Universitet en plakat fra netop Bøgelunds hånd i 1932.

Grafikken er fuldstændig moderne, og det er svært at tro, at det næsten er 100 år siden, at den blev lavet.

Peter Nedergaard, professor KU

- Plakaten består af tekst og billedet af tårnet med uret på Københavns Rådhus. Der står ’For hvert 20 minut ministeriet Stauning sad ved roret blev en dansk mand arbejdsløs’. Der, hvor Stauning nævnes, er der mørkt, mens der i bunden står ’Stem Konservativt’ i lyse noter, fortæller Peter Nedergaard.

- Grafikken er fuldstændig moderne, og det er svært at tro, at det næsten er 100 år siden, at den blev lavet. Og kompositionen er enormt intelligent lavet, tilføjer han.

Her ses plakaten fra 1932, som Peter Nedergaard beskriver som den flotteste nogensinde.

Ifølge Peter Nedergaard er der langt fra valgplakaternes gyldne periode mellem 1925 og til 1960, hvor plakaterne ændrede sig.

- I den periode er de mest kunstneriske og godt skabt. Herefter forsvinder de grafiske kunstnere ud af det. Det bliver rene valgplakater med et portræt af en kandidat eller et partibogstav.

Fjernsynet ændrede alt

- Grunden til at det sker, er fjernsynet. Det bliver et nyt medium for valgkampen og budskaberne, mens valgplakaterne tidligere var et medium til at have et budskab. Nu skulle plakaterne blot sende en videre til fjernsynet, siger Peter Nedergaard.

Han påpeger dog, at få partier fortsat gør brug af grafiske virkemidler i deres valgplakater. Det gælder for eksempel Enhedslisten og Alternativet, men efter debat om, hvor grimme mange valgplakater er, har flere ved denne valgkamp hævet barren, lyder det fra eksperten.

- Det har nogen taget til sig. Claus Hjort Frederiksen har taget det til sig, og han har lavet en plakat med sit navn på og en hjort i baggrunden, siger Peter Nedergaard.

Her ses Claus Hjort Frederiksens bud på en anderledes valgplakat ved Folketingsvalget 2019. Foto: Screendump

Og stod det til ham, så han også gerne, at politikerne vendte endnu mere tilbage til fordums storhedstid, hvad valgplakater angår.

- Selv Asger Jorn har lavet det her. Der har været kunstnere inde over – og så bliver det mere kreativt end med reklamefolk. Kunstnere har et andet formudtryk, som giver sig til kende i plakaterne. Samtidig har de gamle plakater et politisk budskab, som slår igennem.

Det er noget, man bliver følelsesmæssigt ramt eller stødt af. Det er det, kunst kan gøre.

Peter Nedergaard, professor KU

- Det er noget, man bliver følelsesmæssigt ramt eller stødt af. Det er det, kunst kan gøre. Det kan røre ved folk og i kombination med valgplakater kan vælgerne også blive rørt.

Flere plakater end nogensinde

I år har valgkampen nået nye højder, melder Danmarks største trykkeri, LaserTryk.dk, som har produceret flere valgplakater og mere valgmateriale end nogensinde tidligere.

- Vi har leveret omkring 150.000 valgplakater. Oveni er der kommet rekordmange bestillinger på flyers, foldere, klistermærker og andet brandingmateriale, så der er stor efterspørgsel på de fysiske marketingsprodukter.

- Og samtlige partier var tidlige ude i år med at få bestilt materiale, lyder det fra Anders Grønborg, der er koncerndirektør i LaserTryk A/S.

Hvem er du mest enig med? Klik her og prøv kandidattesten.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik